Indlæser...

The Hellacopters bra som fan

Mageløs midnatsforestilling med rock'n'roll-regenterne i svenske The Hellacopters, der abdicerede i eksplosionsagtig eufori

00:43, 04. jul 2008 | Thomas Treo

Kommandant Andersson i front for rock'n'roll-arméen The Hellacopters. (Arkivfoto: Expressen)
Kommandant Andersson i front for rock'n'roll-arméen The Hellacopters. (Arkivfoto: Expressen)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Dem spillede The Hellacopters
1. Hopeless Case of a Kid in Denial
2. Electrocute
3. I'm in the Band
4. The Devil Stole the Beat From the Lord
5. Ferrytale
6. Like No Other Man
7. Carry Me Home
8. Move Right Out of Here
9. No Song Unheard
10. In the Sign of the Octopus
11. Toys and Flavors
12. Better Than You
13. Soulseller
14. By the Grace of God
Ekstranumre:
15. Born Broke
16. (Gotta Get Some Action) Now!

Annonce

The Hellacopters, Roskilde Festival, Arena, torsdag 3. juli

Annonce

Modsat det svenske fodboldlandshold så har Stockholms stolte sønner i The Hellacopters forstået betydningen af, at angreb er det bedste forsvar, og da kvintettens afskedsturné sent i aftes nåede til Roskilde, var det med en indiskutabel udebanesejr som resultat.

Gruppen vil sige farvel, inden de brænder ud, og det må man sige lykkedes, for de var fyr og flamme på Arena, hvor The Hellacopters understregede, at for svenskerne er snavset swingende rock’n’roll ikke underlødig underholdning, men en livsstil der bæres som en æresbevisning.

Festfyrværkeriet fremkaldte undtagelsestilstand på de forreste geledder, mens diverse våde varer svævede gennem luften, så man følte sig hensat til en krigszone med granatsplinter, og The Hellacopters fremturede såmænd bare, mens riffs og røgbomber detonerede omkring dem.

Besøg af Dregen
Inspirationskilderne Stooges, Skynyrd og Stones fosser stadig gennem årerne på lømlerne, hvis hjerter dog dunker med en overbevisning, der synes undfanget nogenlunde samtidig med fostervandet, og da gruppens gamle guitarist, Dregen, festede med under ekstranumrene, var der dømt djævleyngel i delirisk ekstase.

70 hensynsløst herlige minutter spækket med flere hemmelige hits end en svinsk sværvægtsfight og et sublimt sæt, som startede med 'Hopeless Case of a Kid in Denial' og uundgåeligt sluttede med kendingsmelodien '(Gotta Get Some Action) Now!', der burde indgraveres på deres gravsten.

Bra som fan - tack som fan.

Annonce