Indlæser...

Kælen copycat

Cat Power viste sjældent kløer på et overpakket Odeon, hvor hun få timer før lukketid lullede festivalfolket ind i en døsigt drivende rus

20:01, 06. jul 2008 | Thomas Treo

Cat Power - fortrinlig fortolker og sart sangerinde trak masserne til Odeon. (Foto: Linda Johansen)
Cat Power - fortrinlig fortolker og sart sangerinde trak masserne til Odeon. (Foto: Linda Johansen)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Cat Power - sang klassikere af blandt andre Hank Williams. (Foto: Linda Johansen)
Cat Power - sang klassikere af blandt andre Hank Williams. (Foto: Linda Johansen)

Annonce

Cat Power, Roskilde Festival, Odeon, søndag.

Annonce

36-årige Chan Marshall alias Cat Power er stadig en killing som sangskriver, men brunetten fra Georgia er en fuldvoksen hunkat i skikkelse af fortolker, og efter excentrikeren har allieret sig med The Dirty Delta Blues Band og nu ikke drikker noget stærkere end mælk, er der kommet mere format over hendes før så kaotiske koncerter.

Det beviste Marshall her til aften på Odeon, der atter var overfyldt, da Cat Power kælent kravlede rundt på scenekanten og miavede klassikere af blandt andre Hank Williams og John Fogerty, der i Marshalls mund udstyres med en feminin følsomhed og raffineret ynde.

Showet fik straks et slumrende søndagspræg som en døsigt drivende oplevelse, og man savnede egentlig ikke, at Cat Power viste kløer og flænsede op i teltdugen, for der er ikke mange timer på året, hvor legemet higer mere efter at blive vugget i en musikalsk hængekøje.

Midtvejs tog Marshall sig en lille lur bag trommesættet, hvor fænomenale Jim Whites arme ellers hvirvlede omkring som en poetisk blækspruttes, og liggende der på scenegulvet fangede hun faktisk festivalstemningen endnu bedre end i sin sart spindende musik.

Annonce