Damernes aften

To af tidens mere interessante kvindelige sangskriveres turneplaner krydsede veje i København i tirsdags. De er begge 32 år og har to soloalbum i bagagen.

15:22, 15. okt 2008 | Henrik Queitsch

Jenny Lewis fik de helt store stjerner frem hos Ekstra Bladets anmelder. (Polfoto)

Oversæt / Translate

Musikken ligger i generne hos Martha Wainwright. (Foto: Anthon Unger)

Mest læste i Musik

Martha Wainwright, Store Vega, Kbh., tirsdag den 14. oktober.

Jenny Lewis, Lille Vega, Kbh., tirsdag den 14. oktober.

Først var det canadiske Martha Wainwright, der i den grad har musik i generne – faderen hedder Loudon Wainwright III, moderen Kate McGarrigle og storebroderen Rufus Wainwright – som med band og et lille solosæt spillede op foran et pænt fyldt Store Vega. Marthas store styrke ligger klart i tekstskrivningen, og hun kan som få beskrive især kærligheden med blottede nervetråde uden at kamme over i det navlepillende private.

Til gengæld er hun ikke den store melodimager og sandt for dyden heller ikke den store guitarist, hvilket især blev tydeligt i soloafdelingen, der også blev skæmmet lidt af den hang til krukkeri, som også plager Rufus’ forestillinger. Man behøver altså ikke snakke til publikum, hvis man alligevel ikke har noget at sige.

På trods af skønhedsfejlene en fin koncert, der dog i den grad blev sat i relief af næste levende billede.

Uforglemmeligt
Californiske Jenny Lewis, der er aktuel med det fremragende album ’Acid Tongue’, leverede nemlig en fuldstændig uforglemmelig oplevelse i Lille Vegas tætpakkede sal. Fra første sekund – en suverænt sumpet ’Jack Killed Mom’ – stod det i den grad klart, at rødtoppen og det meget velspillende orkester var på.

Vi bevægede ost stort set fra klimaks til klimaks, og kom hele vejen rundt i Lewis’ mangefacetterede register, og stort set hvert eneste nummer gjorde sig endnu bedre liv end i de ellers meget fine pladeversioner.

Lewis har et karisma, der er nærmest omvendt proportionalt med diminutive skikkelse, og kombineret med så mange fine sange og så tændt et orkester var der tale om en af de aftener, man kan lune sig meget længe på i de kommende vintermåneder. Jeg takker ydmygt, og kvitterer selvfølgelig med fuldt hus. Det manglede bare.