Motörskade

8

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

Lemmy Kilmister fylder 63 juleaftensdag, og han er stadig en stædig stodder, der holder af traditioner, så den engelske ener knytter næven om mikrofonen og brummer som så ofte før:

- We are Motörhead! And we play rock’n’roll!

Som om nogen af de 1500 forventningsfulde fans i udsolgte Store Vega var i tvivl. Motörhead har jo immervæk lydt som Motörhead siden 1975, og de lyder stadig som Motörhead - bare ikke helt så godt.

Guitarist søges
Gennem 90 forudsigeligt fræsende minutter her til aften virkede ritualet ofte underligt uengageret, og det buldrende lydbillede var blottet for dynamik, mens man savnede dynamit i samspillet, hvor guitarklovnen Phil Campbell efterhånden er overmoden til at blive udskiftet med et mandfolk, der kan give Lemmy modspil.

Legionæren kan da i hvert fald starte med at befale, at infanteristen undlader at gå på scenen iført strikhue. Trods årstiden hører den slags simpelthen ikke hjemme i rock’n’roll.

Saftspændt kød
Volumen var naturligvis på et kranieknusende niveau, der kan blæse tatoveringer af, og heller ikke denne gang undlod Motörhead at spørge, om vi ville have det højere, og så fortsatte det kedsommelige kværneri ellers med den farttossede trio i troskyldig tomgang på deres efterhånden årlige danmarksbesøg.

’Rock Out’ fra sensommerens karakteristiske ’Motörizer’ blev dog serveret saftspændt som en frisk luns kød, og ’Killed By Death’ lød spillevende, mens en sønderlemmende svingom med signatursangen ’Ace of Spades’ mod slut indikerede, at Motörhead nok snarere har Motörskade end Motörstop.

De skal forhåbentlig bare lige i gear igen.