Indlæser...

Sys Bjerre tog ikke kegler

Popkometen afholdt flad turnépremiere i Herning, men sodavandsdiskoteket skummede over, da 'Malene' og 'Kegle' blev hældt fra scenen

00:01, 31. jan 2009 | Thomas Treo

Sys Bjerre - den rødtoppede grønskolling foran 400 på Fermaten. (Foto: Anders Brohus)
Sys Bjerre - den rødtoppede grønskolling foran 400 på Fermaten. (Foto: Anders Brohus)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Sys Bjerres sætliste:
1. Gør det selv
2. Hjerte rimer på smerte
3. Kegle
4. Jumbojet
5. Tættere på stjernerne
6. Lille pige
7. nyt nummer
8. Sandpapir
9. Vågn nu
10. Pisseirriterende
11. Pik
Ekstranumre:
12. Afrika - og min dårlige samvittighed
13. Malene

Annonce

Sys Bjerre, Fermaten, Herning, fredag 30. januar

Annonce

De eneste knægte på Fermaten her til aften var vist dem, der blev slæbt med af kæresten, for Herning var spændt op til tosseglad tøsefest, da Sys Bjerre startede sin turné, og når man nu er for ung til at blive sluppet ind hos genboen Crazy Daisy, så må man jo blive beruset af boblende popmusik.

Den bajerbællende og barfodede rødtop med kometkarrieren ejer imidlertid endnu ikke repertoiret til at holde promillen oppe i de beskedne 60 minutter hendes show varer, og et sæt bestående af samtlige sange fra succesdebuten ’Gør det selv’ samt et enkelt nyt nummer afslørede, at Bjerres materiale er bedre egnet til at underholde et kvarter på sodavandsdiskoteker end at give egentlige koncerter.

Hvinende begejstring
Vildkatten fra Vanløse er til gengæld en kæk entertainer, og hendes uskolede fandenivoldskhed er navnlig forfriskende i struttende ’Pik’, men ellers var det naturligvis landeplagerne ’Kegle’ og ekstranummeret ’Malene’, der fremkaldte øjeblikkelig eufori blandt de 400 fremmødte, hvor især sidstnævnte blev modtaget med en hvinende begejstring, så man skulle tro, det hævntørstige hit havde sejret et andet sted i byen i lørdagens MGP.

I kraft af sidste års fjerde bedst sælgende album i kongeriget er frøkenen frontfurie i kuldet af navlepillende hverdagspoeter som Annika Aakjær, Rasmus Nøhr, Tue West og Thomas Buttenschøn, men musikalsk skiller Bjerre sig bestemt ikke ud, og også hendes orkester er uspændende.

Med selvironiske klovnerier og sjasket charme kompenserer Bjerre dog delvist for hendes mange mangler, og de kommende år skal det blive interessant at følge, om fænomenet basker forgæves som døgnflue eller vitterligt viser format til at få fingrene i både drengerøve om dem over 14.

Annonce