Indlæser...

Tims høflige hygge

Der var ikke meget gods i Tim Christensens turnépremiere, da han i aftes lagde ud i Kolding. Der var lidt for meget hygge over det

08:25, 06. feb 2009 | Peter Albrechtsen

700 glade jyder tog imod Tim Christensen på det tætpakkede Godset. (Foto: Ole Frederiksen)
700 glade jyder tog imod Tim Christensen på det tætpakkede Godset. (Foto: Ole Frederiksen)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Hygge-Tim startede sin turné i Kolding. (Foto: Ole Frederiksen)
Hygge-Tim startede sin turné i Kolding. (Foto: Ole Frederiksen)
Det spillede Tim

1. Surfing The Surface

2. Tell Me What You Really Want

3. Jump The Gun

4. Isolation Here I Come

5. Superior

6. Love Rears It's Ugly Head

7. India

8. Don't Leave Me But Leave Me Alone

9. Two Is A Crowd

10. Love Is A Matter Of...

11. Hard To Make You Mine

12. Get The Fuck Out Of My Mind

13. Rotator

14. Waterline

15. Silverflame

Ekstra:

16. Wonder Of Wonders

17. Whispering At The Top Of My Lungs

Ekstra-ekstra:

18. Right Next To The Right One

19. Falling To Pieces

Annonce

Tim Christensen, Godset, Kolding, torsdag 5. februar

Annonce

-Vi skal hygge os, skal vi!

Han er sgu en gemytlig fætter, ham Tim Christensen. Da han indledte sin danmarksturné, var det i hvert fald med et lunt smil på læben. Ganske vist har den 34-årige københavner næsten været dansk popstjerne halvdelen af livet, men fødderne er stadig solidt plantet på landjorden.

Lidt for solidt, endda. Koncerten i Kolding viste, at Tims repertoire er lige lovlig nysseligt, for det klæder troubadouren, når han forsøger sig med større armbevægelser eller propper ekstra dynamik ind i sange som ’Tell Me What You Really Want’ eller ’Don’t Leave Me But Leave Me Alone’, hvor det ellers ret anonyme backingband fik lov at folde sig ud.

Nostalgisk rundtur
Inkarnerede fans kan ved de kommende shows se frem til en rundtur i hele bagkataloget, og de mest eksalterede publikumshyl lød, da der mod slut blev luftet hits fra Dizzy Mizz Lizzy-æraen. Her var der desuden strammet op på samspillet, og kvintetten leverede de nostalgiske slagere, uden det lød, som om de havde spillet dem 1000 gange før.

Dét er jo i sig selv lidt af en bedrift. Men overvældende var det jo langt fra. Jovist, vi hyggede os. Men desværre heller ikke meget mere.

Annonce