Stilfuld nostalgi med Eagles

0

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

MALMØ (Ekstra Bladet): Det siges, at fuglene nedstammer fra dinosaurene, og det bliver næppe heller ikke meget mere dinosaurrock-agtigt end at overvære en koncert med halvfjerdserlegenderne Eagles i det herrens år 2009.

Godt nok udsendte ørnene i 2007 det pænt succesfulde comeback-album ’Long Road out of Eden’ – deres første studieplade i 28 år – men det var med garanti ikke derfor, at det modne publikum var troppet op på Malmø Stadion denne smukke, skyfri sommeraften.

Hvilket luksusdesperadoerne tilsyneladende også selv var klar over, for den europæiske version af turneen er strammet en del op i forhold til de amerikanske maratonforestillinger, og de to timer bød kun på to indledende numre fra det aktuelle udspil, ’How Long’ og ’Busy Being Fabolous’ inden vi kunne komme i gang med den obligatoriske hitparade. Der satte ind med ’Take it to the Limit’ efterfulgt af signatursangen ’Hotel California’ og det der vel godt kan stå som en slags mantra for aftenen: ’Peaceful Easy Feeling’.

Afslappet selskab
Der var ikke nogen verdensbilleder, der skulle rystes her. Overhovedet. Blot et par timer tilbragt i afslappet selskab med de fire tilbageblevne Eagles – Don Henley, Joe Walsh, Glenn Frey og Timothy B. Schmit – plus ni gæstemusikere, der demonstrerede velspillets kunst og stadig er i stand til at levere vokalharmonier, der lyder som varm mælk med gylden honning.

Eagles har trods den velsmurte overflade altid været egoernes kampplads, og magtbalancen er i dag åbenbart faldet ud til fordel for d’herrer Henley og Walsh, som derfor også lidt overflødigt skulle byde på et par afstikkere til deres karrierer uden for gruppen, hvor især det gamle James Gang-nummer ’Funk 49’ syntes fuldstændig malplaceret, men det var kun små krusninger på den spejlblanke overflade, hvor man med velbehag kunne nyde konturerne af både bandets og sin egen fortid. Stilfuld nostalgi. Hverken mere eller mindre.