Indlæser...

Roskilde-konklusion: Solen var bedst!

Solen overskyggede musikken, skriver Thomas Treo i sin vurdering af Roskilde Festival 2009

20:01, 05. jul 2009 | Thomas Treo

Petters optræden var typisk for årets Roskilde - mat musik i strålende solskin. (Foto: Thomas Lekfeldt)
Petters optræden var typisk for årets Roskilde - mat musik i strålende solskin. (Foto: Thomas Lekfeldt)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Ekstra Bladets Roskilde Top 10:
Amadou & Mariam
Elbow
Malk De Koijn
Mew
Neurosis
Nine Inch Nails
Solen
Trentemøller
Lucinda Williams
Jenny Wilson

Annonce

Roskilde Festival 2009

Annonce

ROSKILDE FESTIVAL anno 2009 vil blive husket for én ting - solen. Den gamle livgiver var årets hovednavn sammen med Tuborg, og det siger desværre mere om årets uinspirerede musikprogram end det rekordvarme vejr.

SOLEN REDDEDE både oplevelsen og arrangørernes røv efter et billetsalg, der for få uger siden må have givet tynd mave, men nu er det immervæk meningen, at Roskilde Festival skal være et mekka for musikelskere og ikke en kongres for solentusiaster.

SELV SOLEN KOM dog ikke søndag - måske er den hiphopper? - og så blev det endnu mere åbenlyst, at de ekstraordinære musikoplevelser generelt manglede. På de danske navne stod Roskilde stærkt med eksklusive supershows af Trentemøller, Mew og Malk De Koijn, men hovedscenen præsenterede alt for mange hovedløse tilforladeligheder, der ikke kan samle 1000 mennesker i København.

DA BLANDT ANDRE Oasis, Pet Shop Boys, Peter Doherty og Glasvegas blev hyret, svigtede kvalitetskontrollen, og komplet malplacerede Petter var en sjælden brist i festivalens ellers noget nær upåklagelige organisation.

ENDNU ENGANG opførte op mod 75.000 spritstive gæster sig stort set eksemplarisk, hvilket altså stadig er en sjælden succeshistorie for resterne af menneskeheden år 2009. Lad os håbe, musikken bliver ligeså blændende som festivalfolket og solen næste år.

Annonce