Brunstig Tom Jones i Horsens

Den virile waliser lagde knap 4.000 publikummer ned i Jylland med noget tvivlsomt show

00:08 - 29. sep. 2009 | Thomas Treo

Det kræver sin mand, at få Horsens på en grå mandag til at føles som Las Vegas en stjerneklar lørdag, men da Tom Jones åbnede gabet og slugte ’Thunderball’ med sit legendariske løvebrøl, var der ellers dømt Viva Las Horsens.

Så fantastisk var aftenens optræden med den walisiske entertainer desværre lidt for sjældent, og gennem 110 minutter i humørsprederens selskab virkede han ofte malplaceret i et show, der simpelthen ikke kunne matche naturtalentets rå urkraft, elegance og pondus.

Man behøver langtfra være læge for at konstatere, at veteranen ingenlunde lider af sceneskræk, for han er ganske enkelt født til at underholde, men i aftes virkede charmøren smagløst iscenesat som eksempelvis disco-onkel i ’Stoned in Love’ og gumpetung rock-gubbe i et ordinært arrangement af ’Mama Told Me Not To Come’, mens ’Delilah’ og ’What’s New Pussycat?’ efterlod en med fornemmelsen af, at man var havnet til oktoberfest i et indavlet alpesamfund.

Begejstret publikum
Selv om man kunne mistænke den fyrigt fremturende Mr. Jones for at have indtaget en spand viagra, inden han smilende spankulerede på scenen, så smittede croonerens brunstige tilbøjeligheder ikke meget af på et kønsløst band, hvis 10 medlemmer var unge nok til at være børnebørn af den 69-årige ener.

Thomas Jones er nok et af de allermest almindelige navne i Storbritannien, men Tom Jones er stadig unik, og på behørig vis blev sexbomben bombarderet med lingeri allerede inden, han selv smed jakken til de indledende toner af en liret ’You Can Leave Your Hat On’.

Afbrudt samleje
Under overtøjet afslørede stjernen en fuldkommen gennemsvedt skjorte, og et begejstret publikum på knap 4.000 kvitterede med aftenens mest entusiastiske bifald, hvilket da også fik den gorilla-byggede bavian til at vride hofterne i en grad, så man faktisk frygtede for hans velbefindende.

Kedeligt var det ikke at se på, men kønt lød det altså kun undtagelsesvist, og nu er det nok for meget at forlange, at Sir Tom skal tangere sin liveplade fra London anno 1967, men blev han for eksempel assisteret af Bill Wyman’s Rhythm Kings, der turnerede i Danmark i sidste uge, så havde seancen næppe mindet om afbrudt silikonesamleje.

Tom Jones selv er stadig den ægte vare.