Dunkelt light med Massive Attack

Pionererne præsenterede massevis af nye numre, men det var klassikerne, der triumferede i en fyldt Falconer Salen, hvor mørket for sjældent var dystert

00:03, 20. okt 2009 | Thomas Treo

Grant 'Daddy G' Marshall fra Bristols magtfulde Massive Attack, som sejrede til sidst. (Arkivfoto: Polfoto)

Oversæt / Translate

Martina Topley Bird - gæstevokalist sammen med en anden gammel kending, Horace Andy. (Arkivfoto: Polfoto)

Massive Attack, Falconer Salen, København, mandag 19. oktober

Massive Attack baldrede en nærmest perfekt karriere med snart 7 år gamle ’100th Window’, men den banebrydende duo fra Bristol er ved at samle skårene, og mørkemændenes kommende opfølger må betragtes som skæbnesvanger.

At dømme ud fra de talrige nye numre Massive Attack behersket præsenterede i udsolgte Falconer Salen her til aftes, så genopfinder fædrene af moderne stenbroblues næppe sig selv som bysbørnene i Portishead gjorde i fjor, og atter efterlod hidtil uhørte skæringer et publikum apatisk.

Robert ’3D’ Del Naja og Grant ’Daddy G’ Marshall blev smagfuldt assisteret af Deborah Miller, Martina Topley Bird og Horace Andy, men indledningsvis fremstod slængets skumle stemninger sjældent fortættede, og kun ’Risingson’ truede med at virke besættende i starten.

Dopet med døsighed
Lidt over halvvejs i det 100 minutter lange sæt fornægtede gruppens fundamentale format sig dog ikke, og ’Mezzanine’, ’Angel’, ’Inertia Creeps’ og især en smældende ’Safe From Harm’ mindede om Massive Attacks magtfulde vælde og mesterlige evne til at dope med stenet døsighed.

Også ekstranumrene ’Unfinished Sympathy’ og ’Karmacoma’ slæbte sig skønt over scenegulvet, men spørgsmålet er stadig, om æstetikerne formår at opfinde fremtiden igen, eller vi fremover må nøjes med stilren nostalgi fra et før så overdådigt ensemble.

Tvivlsomt.