Indlæser...

Mægtig musefælde

Overvældende flot show fra Muse i Parken, selv om de ambitiøse englændere led under et lidt ujævnt repertoire

09:26, 27. okt 2009 | Peter Albrechtsen

De hårdtarbejdende herrer i Muse havde det helt store apparat med til København. (Foto: Mogens Flindt)
De hårdtarbejdende herrer i Muse havde det helt store apparat med til København. (Foto: Mogens Flindt)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Muse, Parken, København, mandag 26. oktober.

Annonce

Der var ikke et øje tørt, da Muse gik på scenen her til aften. Altså forstået på den måde, at der i timerne op til koncerten havde været regulært skybrud over København. En af den slags dage, hvor man må være taknemmelig for, at nogle har været forudseende nok til at udstyre Parken med et tag.

Heldigvis tog publikum pænere mod Muse end vejrguderne. Og det manglede da også bare. De ambitiøse englændere havde medbragt et af de flotteste rockshows længe set med et udsøgt lys- og billedshow samt en helt mageløs scenekonstruktion, hvor medlemmerne jævnligt blev løftet i vejret på hver sin kæmpesøjle. Stort i mere end én forstand.

Broget blanding
Endnu vigtigere var det dog, at lyden var overraskende klar. Den danske nationalarena har berygtet bulderakustik, men måske fordi der var skærmet af i begge ender af stadion – og dermed kun plads til små 20.000 glade fans – var Muses tætpakkede lydbilleder forbavsende distinkte, og Chris Wolstenholmes brumbassebas havde blot få rungende bivirkninger.

Problemet var derimod, at Muses bagkatalog er og bliver en broget blandingsform. Der er selvfølgelig ikke noget galt i, at trioen satser højt og gerne vil gøre brug af både opera, elektronik og heavyrock, men sommetider bliver sangene simpelthen for konstruerede og klodsede.

Især flere nye numre fra den aktuelle ’The Resistance’ stod svagt i selskab med hærdede crowdpleasere som ’Starlight’ og ’Hysteria’. Til gengæld må man give de hårdtarbejdende herrer, at de mestrede noget, som Metallica ikke klarede forleden i Forum: De slap godt af sted med en hyldest til filmmusik-legenden Ennio Morricone under ekstranumrene.

Det var kattens. Det var Muse.

Annonce