Grumme gøglere

Nytårsaften i helvede med metal-pyromanerne Rammstein, der futtede godt op under Forum

00:21, 16. dec 2009 | Thomas Treo

Till Lindemann i centrum for Rammsteins ildspruttende isenkram i København. (Foto: Kenneth Meyer)

Oversæt / Translate

Till Lindemann - levede sig uforligneligt ind i rollen som Rammsteins groteske Der Führer. (Foto: Kenneth Meyer)

Sætliste:

1. Rammlied
2. B********
3. Weidmanns heil
4. Keine lust
5. Weisses fleisch
6. Feuer frei
7. Wiener blut
8. Frühling in Paris
9. Liebe ist für alle da
10. Benzin
11. Links 2-3-4
12. Du hast
13. Asche zu asche
14. Pussy
Ekstranumre:
15. Sonne
16. Haifisch
17. Ich will
Ekstra-ekstranummer:
18. Engel

Rammstein, Forum, København, tirsdag 15. december. Spiller på 10'øren, København, 2. juni og til Skive Festival, 3. juni

For Rammstein er fornyelse en by i DDR, men der var dømt genkendelsens glæde for mindst 10.000 i et overfyldt Forum her til aften, da germanernes gungrende galimatias blev hamret fra scenen som et rustfrit rituel tilsat alskens djævelsk isenkram.

Gruppens fascination af flammekastere har efterhånden karakter af ren pyromani, og skærsilden slog ud i lys lue gentagende gange gennem totalteaterets 100 minutter, hvor en stakkels prygelknabe såmænd blev antændt undervejs, og stuntmanden vaklede forvildet rundt i rampelyset som en grotesk gimmick, indtil han kollapsede på scenegulvet og fik fred med en skumslukker.

Blodrøde projektører
Men nu er Rammstein jo andet end grum gøgl, blodrøde projektører og suveræn scenografi, og preussernes industrielle strækmarchmetal blev udstyret med pondus og præcision allerede fra koncertens anden skæring, ’B********’, og i forhold til 2004, hvor sekstetten larmede samme sted, var lyden betydeligt bedre.

Nu vil nogle nok mene, at alle i Rammstein er syge, men keyboardmanden Christian Lorenz var så sløj, at han tog på hospitalet, og orkesteret havde derfor hyret en håndlanger, der vikarierede med bravur, og blandt noget nær alle numre fra det aktuelle album, ’Liebe ist für alle da’, fik gode gamle ’Du Hast’ og navnlig ’Links 2-3-4’ salens velvoksne herrer til at hæve næverne mod Der Führer, Till Lindemann, der i vanlig stil stavrede omkring i skikkelse af fordærvet frontfigur.

Eksploderende dukker
Satirikernes afsporede schlagerparade kan ikke siges at forløbe uden en vis monotoni, for Rammstein har ikke meget mere end et enkelt nummer, som de varierer med skiftende effekt, men når nu ’Amerika’ er en af de bedste variationer, så kan det undre, at ørehængeren blev hjemme i Berlin.

Det visuelle vanvid kompenserede dog atter for ensemblets begrænsede musikalitet, og eksploderende dukker samt andre sadistiske tilbøjeligheder gjorde oplevelsen til urkomisk underholdning og en slags barok nytårsaften i et ganske herligt helvede.