Indlæser...

Grovhakket hygge med Dalton

Dalton serverede groft rugbrød og enkelte syrlige drops under turnépremiere i Horsens

11:12, 26. feb 2010 | Henrik Queitsch

Dalton - veteranerne Lars Lilholt, Allan Olsen og Johnny Madsen lagde fra land i aftes. (Foto: Rumle Skafte)
Dalton - veteranerne Lars Lilholt, Allan Olsen og Johnny Madsen lagde fra land i aftes. (Foto: Rumle Skafte)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Lilholt og Olsen - Averell og Joe. (Foto: Rumle Skafte)
Lilholt og Olsen - Averell og Joe. (Foto: Rumle Skafte)

Annonce

Dalton, Horsens Ny Teater, torsdag 25. februar

Annonce

Babysitterne må have haft gyldne tider i aftes i Horsens. Småbørnsforældrene var til Thomas Helmig i Forum, mens bedsteforældrene mødtes i Horsens Ny Teater for at sætte Dalton-trioen stævne.

Og det er muligt, at d’herrer Lilholt, Madsen og Olsen, som næste måned kan fejre fælles 170-års fødselsdag, med Olsens ord ’balancerer på kanten af en egetræskiste’, men det gjorde de så med både varme, charme og humor.

Til gengæld bliver Madsens opfordring ’Sæt sejl’ aldrig rigtig fulgt. Vi befandt os aftenen igennem i smult farvand og kom aldrig rigtig ud på gyngende grund.

Tre bolværksmatroser
De tre grånende bolværksmatroser holdt sig trofast til deres forventede karakterer, og den indbyrdes rollefordeling har stort set ikke ændret sig, siden undertegnede sidst så dem for 17 år siden.

Og musikalsk er der absolut heller intet sket i den forgangne tid. I hvert fald ikke i Averell og kompagnis univers.

Bundsolid folk-rock med Lilholt som det gemytlige samlingspunkt, Olsen som rommen i glasset og Johnny Madsen som surrealistisk slingrende gast. Med Knud Møller i front for et band, der sørgede for et sikkert anker under trekløverets mere eller mindre indstuderede slingrevals.

Ikke meget med hjem
Ingen tvivl om, at de hygger sig gevaldigt med at stå på en scene samme, og den udsolgte forårsturne bliver sikkert et vældigt kalas, men det ville unægtelig være lidt mere spændende, hvis man benyttede det jyske topmøde til at gå hinanden lidt på klingen rent kunstnerisk - i stedet for blot at passe biksen med at servere en blanding af groft rugbrød og enkelte syrlige drops.

Bevares, der var dømt hygge i Horsens, så længe det varede. Men ikke meget at tage med sig hjem. Det var måske også meget sigende, at salen først for alvor vågnede under ekstranummeret ’En at bli’ som’. Der ret beset ikke har noget med Dalton at gøre.

Måske man skulle prøve at sætte overliggeren lidt højere. De har jo alderen med sig. Og hygge er der sgu nok af i forvejen.

Annonce