Tågehornet Florence

Det bedste man kan sige om Florence + the Machines tredje koncert i Danmark er, at den var hurtigt overstået

00:25, 01. mar 2010 | Henrik Queitsch

Oversæt / Translate

Florence West overdøvede alt og alle med sit enerverende skråleri i Vega. (Arkivfoto: Getty Images)

Florence - kort og ikke godt. (Arkivfoto: Getty Images)

Florence + the Machine,
Store Vega, København, søndag 28. februar.
Spiller på Roskilde Festival

Det er ikke engang 7 måneder siden, at 23-årige Florence Welch sendte debutalbummet ’Lungs’ på gaden, men ikke desto mindre var det denne søndag aften tredje gang, hun gav koncert her til lands. Og søreme om hun ikke også er booket til årets Roskilde Festival.

Hvilket egentlig kan undre lidt, da rødtoppen og maskinens musik intet vinder ved at blive opført på en scene. Tværtimod. Ja, det mest positive man kan sige er vel, at det hele – inklusive ekstranumre og publikumslege – var overstået på blot 50 minutter. Hvilket var alt rigeligt. For bortset fra omkvædene lød det grangiveligt som om, hun spillede samme nummer fra start til slut.

Florences karakteristiske og i forvejen ret gennemtrængende men ikke synderligt nuancerede vokal lå helt fremme i lydbilledet og overdøvede fuldstændigt de fem orkestermedlemmer bortset fra trommeslageren, der med sin energiske tampen prøvede at følge med skrigeskinken i et mildest talt noget uskønt parløb. Men harpen var da flot at kigge på.

Håbløs opgave
Der er faktisk gode sange nok på albummet – der blev belønnet med en Brit Award som årets bedste forleden – til at have kunne løfte en (kort) koncert, men ikke når de bliver opført så uinspireret og enerverende som her.

Hvilket dog ikke syntes at bekymre den udsolgte sal, der taknemmeligt skrålede og klappede med på hits som ’Dog Days Are Over’, ’Kiss with a Fist’ og ’Rabbit Heart’. Og det var lige før man ønskede, at det ville lykkedes dem at overdøve Florence. Hvilket dog var en fuldkommen håbløs opgave.

Nogen burde give snarest give det bestemt ikke talentløse pigebarn et minikursus i at skrue en performance sammen. Det er ikke gjort med at demonstrere, at man har meget luft i lungerne. Til gengæld behøver hun ikke være bange for, at nogen skulle komme på tilnavnet 'nattergal'. Det er nok nærmest det sidste, der falder én ind.