Slash overstrålet af Rammstein

- Jeg har hørt, at dette er jeres første rigtige solskinsdag. Lad os fejre den sammen!

Sådan lød ordene, da Slash og sangeren Myles Kennedy indtog de skrå brædder som åbningsnavn på endagsfestivalen Copenhagen Live. Og der var absolut noget om snakken: Efter den sørgeligste maj måned i årevis valgte solen at skrue op for blusset netop den dag, hvor der blev spillet op til hårdtrockende hygge på 10-Øren på Amager. Perfekt timing.

Slap rygrad
Slash selv var til gengæld ingen solstrålehistorie. Den gamle Guns N’ Roses-guitarist var lige så uinspireret på scenen, som han er på forårets soloplade, og materialet derfra var seancens slappe rygrad. Tre gamle Guns-pletskud blev luftet og reddede lidt af æren, men der skal mere end en habil ’Paradise City’ til at give et falleret ikon adgang til Edens Have.

Det var i det hele taget ikke meget sus og dus over arrangementet. Selv den mest henrivende hedebølge kunne ikke skjule, at området mest lignede en snasket markedsplads, og især maden bør opgraderes, hvis succesen gentages. Tunge guitarer og dårlig mave er en trist kombination.

Hårdtpumpet hit
Men en succes var det alligevel. Med op mod 20.000 gæster var området tætpakket, og selv om anonyme navne som Bullet for My Valentine og Skunk Anansie ikke gjorde det store væsen af sig, sørgede vores egne Volbeat for habil underholdning, og dagen blev rundet af på eminent vis af det tyske utyske Rammstein, der var i noget nær topform.

Ganske vist har bandets seneste skiver været ujævne, men deres hårdtpumpede hitparade var uimodståelig.

De gnistrende germanere var på alle måder fyr og flamme, og det avancerede pyroshow burde give enhver brandmand traumer for livet. Højdepunkter som ’Links 2-3-4’, ’Ich tu dir weh’ og ’Du riechst so gut’ brændte i dén grad igennem.

Det kan godt være, at Copenhagen Live som helhed var en lidt lunken affære. Men solen og Rammstein sørgede for, at vi holdt varmen.