Uværdigt Roxette-comeback

28

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

Kent afsluttede deres eksemplarisk eksekverede koncert med at minde os om, at vi alle engang skal dø. Men inden vi kommer så langt, skulle vi lige til fest med landsmændene i Roxette, der efter mange års pause grundet Marie Fredrikssons sygdom, er samlet igen for en kort koncertrække - og et muligt album.

Men det var en fest, man mildest talt gerne have været for uden.

Tragisk, ynkeligt og uværdigt er de tre første ord, der falder én ind, når man skal beskrive dette års store finale på Skanderborg.

Fredriksson var både synligt, og ikke mindst vokalt, stadig tydeligt mærket af sin sygdom. Hun var stort set ikke i stand til at bevæge sig på scenen - og endnu mindre klar til at synge.

Hun havde bogstavelig talt ikke en tone i livet. Og hvordan makkeren Per Gessle kan lade hende optræde under de omstændigheder, er en gåde.

Pinagtigt
Bandet spillede som sådan glimrende, og Roxette har som bekendt mere end en pæn håndfuld hits, men selv med en ivrig korsanger og stor hjælp fra pladsen, der leverede meget af vokalarbejdet, kunne det ikke skjules, at den engang så kraftfulde stemme blot var en skygge af sig selv. Det var nærmest pinagtigt at overvære. Og man kunne godt have ønsket Fredriksson et smukkere exit.

Det lyder måske unødigt hårdt på skrift - og jeg ville da gerne have kunne viderebringe bedre nyheder - men faktum er, at denne finale var en hån mod publikum og ikke mindst Marie Frederiksson.

Hvorfor skulle hun dog udsættes for dette?

Og de to stjerner for oven gives mere af medlidenhed, end som udtryk for det musikalske udbytte. Nogen bør skamme sig gevaldigt.