Indlæser...

Freakshow med Duracell-Dolly

Ikonets silikone-country og dansktop iført cowboyhat fik København til at ligne Las Nashville

00:01, 26. aug 2011 | Thomas Treo

Dolly Parton - har stadig ikke mistet sin fortryllende stemmepragt. (Foto: Mogens Flindt)
Dolly Parton - har stadig ikke mistet sin fortryllende stemmepragt. (Foto: Mogens Flindt) Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate
Dolly Parton - stjernen samlede 7500 i hovedstaden. (Foto: Mogens Flindt) Se stort billede | Del
Dolly Parton - diskret har veteranen nu aldrig været. (Foto: Mogens Flindt) Se stort billede | Del
Dolly Parton - spændte buen til det yderste i Forum. (Foto: Mogens Flindt) Se stort billede | Del
Sætliste

1. Light of a Clear Blue Morning

2. Walking on Sunshine

3. Baby I’m Burning

4. Jolene

5. Rocky Top

6. Mule Skinner Blues

7. Help!

8. Shine

9. Stairway to Heaven

10. My Tennessee Mountain Home

11. Precious Memories

12. Coat of Many Colors

13. Smoky Mountain Memories

14. Son of a Preacher Man

15. Better Day

16. Together You and I

17. Holding Everything

18. He Will Take You Higher

19. He’s Everything

(pause)

20. White Limozeen

21. Country Is As Country Does

22. In the Meantime

23. The Sacrifice

24. Little Sparrow

25. River Deep - Mountain High

26. Here You Come Again

27. Islands in the Stream

28. 9 to 5

29. Two Doors Down

30. I Will Always Love You

Annonce

Ekstra Bladet:
Indlæser bruger bedømmelser...

Dolly Parton, Forum, København, torsdag 25. august

Annonce

En gammeldaws med to kugler og alt, alt for meget guf.

Sådan føltes det, da en overgearet Dolly Parton her til aften serverede silikone-country og dansktop med cowboyhat foran et fuldsat Forum i København, der gennem to timer og tyve minutter mindede om Las Nashville.

LÆS OGSÅ: FOR MEGET SILIKONE FRA DOLLY

Det var betydeligt mere kitsch og cirkus end kunst og koncert, og selvfølgelig er de godhjertede klovnerier en væsentlig del af madammens uimodståelige personlighed, men selv i forhold til hendes optrædener i Horsens og Viborg i henholdsvis 2007 og 2008, så var der meget flødeskum på lagkagen.

Tindrende smuk
Mænd holder jo som bekendt af unge kvinder, fordi deres livshistorie er kort, og det skræmmende alternativ understregede 65-årige Dolly i hvert fald med adskillige flere minutter lange monologer om hendes berømte opvækst i en utæt skotøjsæske som en af 79 søskende i Smoky Mountains.

LÆS OGSÅ: DOLLYS VELOPLAGTE REPRISE

De fleste af vittighederne havde vi også hørt før, men stemmen bliver man altså aldrig træt af, og det var den mirakuløst intakte engleklang, der holdt superstjernen på vingerne.

Da hun kvidrede ’Little Sparrow’, var det så tindrende smukt og indtrængende, at man frygtede, hun ville eksplodere som det stakkels lille kræ i ’Shrek’.

Op af sæderne
Med smagløs opbakning af et kandiseret orkester spillede Dolly overraskende mange numre fra sin aktuelle pudderkvast af et album, ’Better Day’, og det virkede som lysår siden, at ikonet omkring årtusindeskiftet udsendte en stribe klædelige bluegrass-skiver.

Der var dog et strejf af autenticitet over hæderlige versioner af klassikerne ’Jolene’ og ’My Tennessee Mountain Home’, mens fortolkninger af så forskellige hits som ’Walking on Sunshine’, ’Help!’ og ’Stairway to Heaven’ svingede fra det ganske vellykkede til absolut mislykkede.

LÆS OGSÅ: DOLLYS STØRSTE DYDER

Det overvejende ældre publikum, der som Dolly næppe vil vinde mange ’Byen bedst klædte’-konkurrencer, kom først op af sæderne under ’Islands in the Stream’ mod slut, og der var naturligvis ikke et lommetørklæde tørt, da legenden dedikerede ’I Will Always Love You’ til forsamlingen.

Vi vil også altid elske verdens eneste Dolly Parton, men det er altså ikke på grund af denne aften.

Annonce