The Stone Roses’ selvbetitlede albumdebut er en musikhistorisk klassiker, men da den udkom i 1989, ville størstedelen af publikum på NorthSide hellere høre Kaj og Andrea.

I tusmørket lørdag aften var de heller ikke interesserede i den genopstandne kvartet fra Manchester, og festivalens få nysgerrige unge, som kiggede forbi Blue Stage, farer nok ikke hjem og streamer veteranernes samlede værker.

Læs også: Se også: Højere end solen med Primal Scream

The Stone Roses viste sig nemlig fra deres notorisk sløsede side, og seancen mindede i sørgelig grad om gruppens lidet flatterende optræden i hovedstadens Pakhus 11 i 1995.

Samspillet var Jamaica-sjusket og ustabilt som weekendvejret, mens Ian Browns vokal konstant balancerede faretruende på stemmebåndets afgrund. Den tonedøve sanger præsterede blandt andet en pinefuld falsk ’Waterfall’.

Trampede på flag
Af og til faldt det meste dog pludselig i hak for bandet, og ’I Wanna Be Adored’, ’Made of Stone’ samt afsluttende ’I Am the Resurrection’ var garant for velswingende nostalgi.

Orkesterets utilregnelige optræden blev ikke mindre konventionel af Browns excentriske udbrud, og da en fan smed et engelsk flag op på scenen, trampede frontmanden vredt på det.

The Stone Roses’ groove-baserede og psykedeliske guitarpop har inspireret andre af festivalens store navne som Noel Gallagher og Kasabian, der leverede en parodi på en koncert tidligere på aftenen, men der var intet inspirerende over foregangsmændene i Aarhus.

Læs også: Se også: Solgte 225.000 billetter på en time

Efter 85 minutter gik de af scenen præcis midnat, men det var noget af det eneste, der var præcist ved det show.

Værst? Magien var væk.