Det virker måske lidt underligt, men man kan faktisk ikke længere regne med,
at en fremadstormende popsanger rent faktisk kan synge pop.
Emeli Sandé er imidlertid en befriende undtagelse blandt hvinende skrigeskinker.
Læs også: Se også: Visne evergreens fra The Stone Roses
Skotten hedder såmænd Adele til fornavn på dåbsattesten, og det er ikke det eneste, hun har tilfælles med tidens suverænt bedst sælgende musikfænomen.
Sandés gospelpåvirkede tordenrøst og strålende personlighed lyste NorthSide op først på eftermiddagen, og hendes elektronisk glinsende soulpop fra februars konkurrencedygtige debutalbum, ’Our Version of Events’, blev storsmilet ud mod et begejstret publikum.
Læs også: Se også: NorthSide vækket af skønsang
Den 25-årige blondine skal lære at dosere dramaet i sine fraseringer med mådehold, og hun savner stadig lidt flere gode sange, men singlerne ‘Heaven’, ‘My Kind of Love’ og ‘Next to Me’ må kunne få Adele 1 til at se sig over skulderen.
Bedst? Mellem blegfesne indieknægte var en ugenert mulat lige, hvad man trængte til.
