My Morning Jacket er meget sjældne gæster på dansk grund, men her til aften troppede de lodne sydstatsrockere endelig op i Store Vega, og det var værd at vente på.

Selv om salen ikke var fyldt, så var lokalet velvalgt, for næsten alt ved kvintetten fra Louisville, Kentucky er stort. Armbevægelserne, ambitionerne og hårpragten er i hvert fald.

Læs også: Se også: My Morning Jacket: Optur med ambitioner

Selve gruppens svulmende sound er også gebommerlig, men det kniber lidt mere med at fylde den ud med store sange, og tiden stod af og til stille i løbet af den ikke mindre end to timer og 25 minutter lange seance.

Grumset lydbillede
Til forskel fra My Morning Jackets optræden i Lund i november, så var koncerten i København mere larmende, og tilsat tordenvolumen bragede bandet fra start i et grumset lydbillede.

Det virkede nærmest som om, de på fandenivoldsk vis forsøgte at klemme et forlænget festivalsæt ind i en klub.

Orkesteret bliver aldrig ordinære, men d’herrer fremstår lidt mere almindelige, når de skruer op for forstærkerne og ned for det nærvær, der var så glødende i Skåne, og deres sumpede grooves kan i perioder føles for bundløse.

Kosmisk blanding
My Morning Jackets kosmiske blanding af Lynyrd Skynyrd og Pink Floyd lettede dog endegyldigt den sidste time, og ’Dondante’, ’Smokin from Shootin’ og ’I’m Amazed’ var blandt flere episke numre, hvor ensemblet foldede sig svimlende imposant ud.

Læs også: Se også: Kærligt samarbejde

I front for lydalkymisterne druknede Jim James’ guldrøst lidt for ofte, men på især akustiske ’Bermuda Highway’ glimtede vidunderstemmen, og da klokken nærmere sig 23.30 kunne man også sagtens høre, at sangeren gik fra scenen med ordene ’hope to see you soon’.

Det håb er gengældt.