Jack White flirtede lidt med country, og First Aid Kit kunne deres Emmylou og Gram, men selv de herlige hillbilly-toner fra Hank3, der er barnebarn af selveste countrykongen Hank Williams, blev reduceret til drengestreger, da Alison Krauss & Union Station indtog Arena med blændende mestermusikalitet.

Læs også: Se også: Bleg Jack White på Orange

Bluegrass-dronningen fra Champaign, Illinois og hendes mildest talt boblende ensemble leverede en overvældende opvisning i fingerfærdigheder, og exceptionelt sjældent oplever man en så bedårende englerøst kvidre så nærmest uvirkeligt ubesværet.

Krauss’ plader har en udpræget tendens til at blive for nydelige, men under hendes første danmarksbesøg høvlede hun på befriende vis toppen af pænheden med en mere løssluppen og udadvendt indsats.

Euforisk høstbal-stemning
Guitaristen Dan Tyminski, der var George Clooneys sangstemme i ’O Brother, Where Art Thou?’, stemte i på pragtfuld vis gennem ’Dust Bowl Children’, ’The Boy Who Wouldn’t Hoe Corn’ og selvfølgelig ’Man of Constant Sorrow’, der skabte euforisk høstbal-stemning under teltdugen.

’Rain Please Go Away’ var naturligvis også populær.

Læs også: Se også: Roskilde Festivals bedste musiker

Festivalens vel nok dygtigste musiker, dobro-virtuosen Jerry Douglas, spillede simpelthen med et overskud, så man ofte ikke troede sine egne ører, og enhver nuance i det velklingende lydbillede kunne nydes som betagende toner fra både det milde og vilde Vesten.

Et privilegium at opleve. Sådan skal det gøres, kids.