- Tak skal du ha! udbrød Björk et par gange, da hun lukkede Orange her til aften.

Godt nok var der mindre end halvfyldt foran hovedscenen, men der var dog mere end en enkelt til stede.

Størstedelen af festivalfolket havde imidlertid deserteret, og de gik glip af endnu en fortryllende og konsekvent udført kraftpræstation fra den innovative ener.

Læs også: Se også: Midtfyns fik comeback i Roskilde

Det var en regulær befrielse og lige, hvad man trængte til, efter en festival, der ellers savnede den åndsfyldte dristighed og kåde eventyrlyst, som fossede nærmest uafbrudt fra Björk.

Hjemmestrikket afro
Hendes 93 minutter lange sæt, der sluttede klokken 23.33, var fortrinsvis bygget op omkring efterårets fascinerende ’Biophilia’, hvis minimalistiske og kriblende udtryk Björk på naturstridig vis formåede at overføre til vældige Orange, hvis farve hendes hjemmestrikkede afro i øvrigt matchede.

Læs også: Se også: Björk på nye eventyr - og svampe

Ekspressive naturfilm fik det subtile sansebombardement til at folde sig yderligere ud, og bag Björk dansede og istemte et indtagende kvindekor, mens det rene lydbillede ellers næsten kun bestod af effektfulde beats.

Den 46-årige islænding har haft store problemer med stemmen, men det mærkede man ikke, og hun sang atter som kun Björk og en henrykt sælunge kan.

Orkanagtig afslutning
En lidt statisk periode mod slut forhindrede den totale triumf, men højdepunkter var der masser af, og i første halvdel glimtede især en underskøn ’Moon’.

’Crystalline’ og ’All Is Full of Love’ sprang dynamisk det lydhøre publikum i møde, og så var der ellers electro-punk på grænsen til Atari Teenage Riot med fuldkommen forrygende ’Náttúra’ og det afsluttende ekstranummer ’Declare Independence’.

Og uafhængig er hun så sandelig.

Tak skal du ha, Björk!