Man kan ikke beskylde Magtens Korridorer for at gøre tingene mere komplicerede, end de behøver at være. Men det passer jo som fadøl nummer 1214 på sådan en solbeskinnet søndag eftermiddag på Roskilde, hvor reptilhjernen for længst har taget over.

Og så er Olsen og kompagnis stenalderrock krydret med vaskeægte indignation et ganske probat middel. Sange dedikeret til dem, der kæmper om de sidste rester. Men i det mindste gør det – altså, kæmper. At gruppen så efterhånden har lært at spille ganske effektivt, gør ikke fornøjelsen mindre. Ingen af dem kan beskyldes for at være de store instrumentalsolister, men som hold har de efterhånden opnået en sikkerhed og en angrebsiver, der er decideret smittende.

At man samtidig på især de to seneste skiver har givet sangskrivningen et gevaldig nøk opad, så den hæver sig langt over de rene fjollerier er endnu et plus i bogen for et orkester, der på trods af alle odds, bare syntes at vokse og vokse.

Hvad en derangeret pigegarde lavede til tonerne af ’Enter Sandmen’, skal man vist nok have deltaget i branderten for at forstå joken i, men det det virkede på sin egen absurde facon.

Det behøver som sagt ikke være så svært. Et tændt rockband, der virkelig vil det. Og et publikum der har det på samme måde. Så er succesen hjemme.