D’Angelo var såmænd til ingens overraskelse forsinket 110 minutter, og da det
omsider passede ham at bestige scenen i et ikke meget mere end halvfyldt
Store Vega, var det med en halvslatten ’Playa Playa’.
Indledningsvis overdøvede frustrationerne dermed næsten lyden af det genopståede soulfænomen, der imidlertid flashede sit uomtvistelige format i flere overblærede glimt gennem 90 anarkistiske minutter.
Læs også: Se også: Frygtløs furie
Højdepunkterne mindede om, at den 38-årige præstesøn fra Richmond, Virginia er et sjældent og gennemmusikalsk naturtalent, og man kunne stadig genkende stjernen, der var blandt soulgenrens mest markante fornyere i 1990’erne.
Uhæmmet legesyge
D’Angelos seneste album, nyklassikeren ’Voodoo’, er helt tilbage fra 2000,
men manden er ved at stable både sig selv og karrieren på benene igen efter
den nærmest obligatoriske deroute, der involverer problemer med rusmidler og
ordensmagten.
Han var fit, engageret og smilende under sit andet show i Store Vega på et halvt år, og alligevel blev det en hovedrystende aften med et multitalent uden mådehold.
Legesygen er et bærende element i D’Angelos sexhungrende musik, men han kunne slet ikke styre sig, og malplacerede soloer og irrationelle indfald punkterede festen ustandseligt.
Der gemte sig ellers en glimrende koncert inde i roderiet, for bandet spillede stramt, og hovedpersonen hvinede næsten som i gamle dage.
Fascination af Prince
’Feel Like Makin’ Love’ var sjaskcharmerende, ’Chicken Grease’ struttede af
superfunk, og æggende ’Shit, Damn, Motherfucker’ drev simpelthen ned ad
væggene, indtil en uskøn Sly Stone-afslutning gjorde, at man spejdede efter
nødudgangen.
Læs også: Se også: Vandvid i cirkus Prince
I forhold til D’Angelos sofistikerede studieproduktioner blev numrene leveret med mere håndspillet traditionalisme, og orkesterets omgang med repertoiret nedtonede bestemt ikke frontfigurens åbenlyse fascination af idolet Prince.
Nyheden ’The Charade’ var endnu et habilt ekko af forbilledet, som har lært sin kronprins mange nyttige tricks, men at lade folk vente på usammenhængende koncerter havde D’Angelo nu ikke behøvet at tage ved lære af.
Et afbrudt samleje - uden forløsning.
