Persondata politik

Ikke så meget pis

The Black Keys viste på forbilledelig facon, at musikken sagtens kan tale for sig selv, hvis bare man tror nok på den

« Forrige
Næste »

Seneste Musik

Mest læste i Musik

Kommende album
Kommende koncerter
Thomas Treo Skamhører
  1. Chris Robinson Brotherhood: 'Phosphorescent Harvest'
  2. Fu Manchu: 'Invaders On My Back'
  3. The Black Keys: 'Turn Blue'
Henrik Queitsch Skamhører
  1. Damon Albarn: 'Everyday Robots'
  2. Kill J: 'Bullet'
  3. The Jeffrey Lee Pierce Sessions Project: 'Axels & Sockets'
Rune Melchior Sjørvad Skamhører
  1. Mac DeMarco: 'Salad Days'
  2. Various Artists: 'A Tribute To Bob Dylan In the 80s: Volume One'
  3. Treefight For Sunlight: 'Pizza'

EKSTRA tæt på de kendte

 
The Black Keys, Tap 1, København, mandag 13. august
3 læsere:
Klik på stjernerne for at bedømme

Læs også: Se også: Superduo rocker endelig Danmark

Barndomsvennerne Dan Auerbach og Patrick Carney fra Akron, Ohio (byen der også har givet os bl.a. Devo og Chrissie Hynde) er et bevis på, at det ikke nødvendigvis er nogen dårlig beslutning at droppe ud af universitetet og hellige sig det, hjertet egentlig brænder for: dirty old rock’n’roll og lignende musikalske urformer.

Siden de for første gang satte den sorte nøgle i drømmen om at slippe væk fra hverdagen med den primale ’The Big Come Up’ i 2002 er det kun gået en vej – fremad. I så høj grad, at gruppens seneste skive, den mesterlige ’El Camino’ (2011) landede direkte på andenpladsen af den amerikanske hitliste. Godt hjulpet på vej af duoens fremragende evne til at få deres sange placeret i diverse reklamer, film og computerspil.

Eminente sange
Det kan godt være, at musikken er gammeldags, men derfor behøver metoderne til at få den ud jo ikke nødvendigvis være det. Selv om den primære grund til succesen – ud over de mange eminente sange – nok har været de tusindvis af koncerter, det er blevet til, siden de debuterede foran fire mennesker i Clevelands Beachland Ballroom and Tavern.

Man kan sige, at The Black Keys er blevet et af tidens største rocknavne, uden at nogen har opdaget det. Altså bortset fra dem, der interesserer sig for musikken og ikke al udenomssnakken.

Dem var der 5-6.000 af her til aften i Tap 1 i København. Der fik en sublim opvisning i, at man kan nå endog ret langt med at skære alt unødvendigt fedt væk, og blot lade musikken tale for sig selv. Gerne højt og beskidt.

Der blev lagt heftigt ud med ’Howlin’ For You’ og fem andre kulsorte perler assisteret af de to gæstemusikere, spillet så plakken faldt af tænderne, hjertet røg op i halsen og et lystigt smil bredte sig om munden. Der var ingen tvivl om, at der var langt i den analoge kakkelovn til en stor aften.

Opløftet tilstand
Som ikke blev mindre af, at man på ’Thickfreakness’ og de efterfølgende numre blot lod Auerbach og Carney rundbarbere sangene alene på hhv. guitar/vokal og trommer. Med et så rødglødende resultat, at selv The White Stripes fik kamp til stregen.

’Little Black Submarines’ fremført på dobro viste, at man også mestrer det inderlige, hvis det er, dét man vil. Det var dog blot et enkelt åndehul, inden der igen lukket op for den elektriske musik for sjæl og krop. Riff for riff, taktslag for taktslag, stød for stød hamrede de deres på én gang traditionsbevidste og alligevel forfriskende blanding af blues, hardrock og glam ind i både kranie og kadaver, så man forlod salen (som i øvrigt kan mønstre virkelig god lyd, selv når der spilles meget højt) i en bogstavelig talt opløftet tilstand.

Se, det er hvad jeg kalder musik.

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik