Persondata politik

Coldplay holdt nytårsaften i august

Gruppen leverede festfyrværkeri foran 50.000 i Parken, der traditionen tro buldrede uskønt

« Forrige
Næste »

Seneste Musik

Mest læste i Musik

Kommende album
Kommende koncerter
Thomas Treo Skamhører
  1. Fu Manchu: 'Invaders On My Back'
  2. Mastodon: 'High Road'
  3. The Black Keys: 'Turn Blue'
Henrik Queitsch Skamhører
  1. Damon Albarn: 'Everyday Robots'
  2. Kill J: 'Bullet'
  3. The Jeffrey Lee Pierce Sessions Project: 'Axels & Sockets'
Rune Melchior Sjørvad Skamhører
  1. Mac DeMarco: 'Salad Days'
  2. Various Artists: 'A Tribute To Bob Dylan In the 80s: Volume One'
  3. Treefight For Sunlight: 'Pizza'

EKSTRA tæt på de kendte

 
Coldplay, Parken, København, tirsdag 28. august
6 læsere:
Klik på stjernerne for at bedømme

Coldplays koncert i Parken var nummer 68 af 85 planlagte på gruppens verdensomrejse med ’Mylo Xyloto’, men hvis Chris Martin og co. er ved at være turnétrætte, så skjulte de det umanerligt godt under et til tider ekstatisk show her til aften.

Inden Coldplay overhovedet nærmede sig scenen var stemningen bedre end under Madonnas få imponerende stunder samme sted i juli.

Læs også: Se også: Landskampstemning i Parken

Tilsat farvestrålende brug af fyrværkeri, konfetti og laserlys nærmest eksploderede nationalarenaen, da orkesteret indledningsvis spillede ikke ligefrem elegante men aldeles medrivende udgaver af ’Hurts Like Heaven’, ’In My Place’, ’Yellow’ og magtfulde ’Violet Hill’.

Jammerlig akustik
Chris Martins vokal druknede ofte i det uskønt buldrende lydbillede, men det var de 50.000 vist ligeglade med, for ’God Put a Smile upon Your Face’, og det gjorde Coldplay så sandelig også, mens lyden gradvist blev nogenlunde tålelig.

Det virkede unødvendigt, at kvartetten fra London udstyrede deres få rockede elementer med en bastant tyngde, der fik bandet til at fremstå gumpetungt, men Chris Martin henførte trods alt på legende let vis.

Læs også: Se også: Carte blanche til at snave med Chris Martin

Frontmanden er som resten af Coldplay vokset op i superligaen af showbusiness, og i skikkelse af noget så sjældent som en sympatisk popstjerne svedte, spjættede og spænede han, så det smittede mere end kyssesyge på en rustur.

Man fik fornemmelsen af, at alene Chris Martins positive energi kunne lyse nattehimlen op over København, og selv månen så med, da klokken rundede 23.

Lykkelig slutning
Hvis taget havde været på Parken, var det nok blæst af til ’Viva la Vida’, hvor frontmanden nød fællessangen liggende på scenegulvet, og kort efter funklede de udleverede neon-armbånd om håndleddene på 50.000 publikummer under ’glow-in-the-dark’-nummeret ’Charlie Brown’.

Læs også: Se også: Tro, håb og Coldplay

Mod slutningen af den 98 minutter lange koncert fungerede et par akustiske numre ikke effektfuldt nok på en intimscene ved endetribunen, men ikke mindst ’Clocks’ og ’Fix You’ sørgede for en lykkelig slutning.

Måske ikke stor kunst - men en fest af dimensioner. Som nytårsaften i august.

Sætliste

1. Mylo Xyloto

2. Hurts Like Heaven

3. In My Place

4. Major Minus

5. Lovers in Japan

6. The Scientist

7. Yellow

8. Violet Hill

9. God Put a Smile upon Your Face

10. Princess of China

11. Up in Flames

12. Warning Sign

13. A Hopeful Transmission

14. Don't Let It Break Your Heart

15. Viva la Vida

16. Charlie Brown

17. Paradise

Ekstranumre:

18. Us Against the World

19. Speed of Sound

20. Clocks

21. Fix You

22. Every Teardrop Is a Waterfall

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik