Persondata politik

Lady Gaga: Pornopop for hele familien

Tarveligt, vulgært og forrykt freakshow med den intetsigende selviscenesætter i Parken

« Forrige
Næste »

Seneste Musik

Mest læste i Musik

Kommende album
Kommende koncerter
Thomas Treo Skamhører
  1. Emmylou Harris: 'Wrecking Ball: Deluxe Edition'
  2. Black Bananas: 'Physical Emotions'
  3. The Afghan Whigs: 'Do to the Beast'
Henrik Queitsch Skamhører
  1. Damon Albarn: 'Everyday Robots'
  2. Kill J: 'Bullet'
  3. The Jeffrey Lee Pierce Sessions Project: 'Axels & Sockets'
Rune Melchior Sjørvad Skamhører
  1. Mac DeMarco: 'Salad Days'
  2. Various Artists: 'A Tribute To Bob Dylan In the 80s: Volume One'
  3. Treefight For Sunlight: 'Pizza'

EKSTRA tæt på de kendte

 
Lady Gaga, Parken, København, søndag 2. september
12 læsere:
Klik på stjernerne for at bedømme

Man kan undre sig over, hvorfor Gaga kalder sig Lady til fornavn.

En lady lader vist ikke folk vente 49 minutter, og plejer den slags at rende rundt offentligt som en escortpige fra fremtiden? Og så på en søndag.

Se også: The Darkness lyste op før Lady Gaga

Det lignede en grotesk, rodet og smagløs blanding af Reeperbahn, modeopvisning samt ’Monty Python og de skøre riddere’, da fænomenet omsider red forsigtigt ind på Parkens scene på hesteryg.

Kulissen til den underligt flade entré var en middelalderborg, der blot var en af utallige bizarre rekvisitter i et skingert freakshow, hvor den dybere mening var mere end en anelse utydelig gennem to timer og tyve minutter frem til klokken 23.39.

Desperat blanding
I forlængelse af forbilledet Madonna, der optrådte i Parken i juli, virkede det som om, at Lady Gaga stadig mener, hendes fornemste opgave er at være kontroversiel.

Se også: Madonna: Duracell-dronning i Parken

Så spektaklet var spækket med den for genren så sædvanlige og efterhånden ret desperate blanding af porno, religion, vold, bandeord og politik, der da i 2012 kun kan forarge i muslimske lande.

Det ville nærmest provokere lidt mere, hvis hun faktisk formåede at synge et par gode sange, men der var ikke mange numre, der hævede sig over niveauet på et gennemsnitligt bøssediskotek en tirsdag eller endnu en tabermelodi under Melodi Grand Prix.

Omkvædene til ’Bad Romance’, ’Judas’, ’Just Dance’ og ’Poker Face’ dunkede dog effektivt igennem i et massivt pumpende lydbillede, hvor alt andet en refræner var tidsspilde som selviscenesætterens klichéfyldte og opslidende lange monologer, der punkterede festen totalt.

Faldt helt på røven
Midtvejs spillede Lady Gaga en soloudgave på piano af ’Hair’, der understregede, at hun såmænd kan synge, mens den nye ballade, ’Princess Die’, allerede fik titlen på hendes kommende album, ’Artpop’, til at virke malplaceret.

Under ’Yoü and I’ skvattede stjernen gumpetungt ned af sin motorcykel, hvorefter hun gav sig til at spæne rundt på rampen, der gik ud blandt publikum, med dannebrog i hånden. Hvor plat kan man være? Lidt mere plat. Til sidst hvinede Ladyen nemlig, at hun elskede os. Snøft.

Se også: Gakgak Lady Gaga

Hun afholdt sig dog gudskelov fra at tage en landsholdstrøje på, men i takt med at det vulgære show overdøvede de tarvelige toner, skiftede den 26-årige newyorker såmænd elleve kostumer i et tempo, der må få enhver af poptøserne blandt de 36.000 publikummer til at plage forældrene endnu mere om eget walk-in-closet.

Andre fik måske bare mere trang til en walk-out.

Sætliste

1. Highway Unicorn (Road to Love)

2. Government Hooker

3. Born This Way

4. Black Jesus Amen Fashion

5. Bloody Mary

6. Bad Romance

7. Judas

8. Fashion of His Love

9. Just Dance

10. LoveGame

11. Telephone

12. Heavy Metal Lover

13. Bad Kids

14. Hair

15. Princess Die

16. Yoü and I

17. Electric Chapel

18. Americano

19. Poker Face

20. Alejandro

21. Paparazzi

22. Scheisse

Ekstranumre:

23. The Edge of Glory

24. Marry the Night

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik