Dylan-koncert: En forårsdag i himlen

Del på
Messenger!

Send artikel

STOCKHOLM (Ekstra Bladet): Nu gik man lige og troede, at Bob Dylans historiske koncert i Horsens var en enlig svale, men i aftes bredte den aldrende krage såmænd atter vingerne ud i uvirkeligt beskedne omgivelser, og så var det ellers tid til gåsehud i en sydende rocksauna.

Med kort varsel annoncerede den 65-årige veteran en klubkoncert i Stockholms svedige undergrundsklub Debaser Medis, der kan bære at være opkaldt efter Pixies-klassikeren, og inden showtime svævede 799 svenskere rundt med et saligt smil, som havde de scoret lotteriets hovedgevinst på sæsonens første forårsdag.

Klokken 20.07 blev vinderkuponerne indløst, og Dylan spankulerede velklædt ind på den skummelt oplyste scene til et ekstatisk jubelbrøl, og ganske overrumplende iførte han sig minsandten sin gamle Fender efter ellers udelukkende at have spillet piano i nogle år.

Smittende spilleglæde
Den seksstrengede blev hængende på Dylan gennem showets første halvdel, hvorefter han gav sig til at danse løjerligt bag tangenterne, og denne vekselvirkning udstyrede koncerten med en herlig dynamik, der aldrig slog afgørende igennem under hans ellers ganske gedigne besøg i Aalborg og Roskilde de senere år.

I aftes var der dog tilstedeværelse og spilleglæde, så krøllerne var ved at rette sig ud under heltens hat, og gennem åbningsnummeret 'Most Likely You Go Your Way And I'll Go Mine' grinte Dylan på forløsende vis, inden han kort efter rev gulvbrædderne væk under publikum med gribende 'Not Dark Yet'.

I sidste uge tog Dylan sit efterhånden faste band på en femdages træningslejr i et gammelt operahus i Poughkeepsie, New York, og det kunne høres i det svenske, hvor navnlig 'Thunder On The Mountain' og 'Summer Days' swingede så uimodståeligt, at man kastede uhæmmet rundt med arme og ben som en anden jubelidiot.

Geni på himmelflugt
Snigpremieren inden den oprindelige turnestart i Stockholms kæmpemæssige Globen i aften markerede de første europæiske live-udgaver af numre fra sidste års successkive 'Modern Times', som imidlertid kun var repræsenteret med to sange, men der er som bekendt ikke noget galt med kataloget, og under en nærmest nænsom udgave af 'Tears Of Rage' stod man i hvert fald ikke og drømte om nyt materiale.

Dette forår har vi været overløbet af et sandt legende-renderi, og Dylan ejer muligvis ikke Van Morrisons musikalitet, Jerry Lee Lewis' galskab, Dolly Partons charme eller Kris Kristoffersons udseende, men ikonet er et geni, og atter beviste denne sjældne fugl, at han opererer i en højde, hvor ingen andre når op.

Vidunderligt.

DOWNLOAD: Lyt og køb de bedste sange med Bob her