Welch med strejf af storhed

Efter Dinosaur Jr. i søndags testede Vegas murværk ved hjælp af et infernalsk orkan-volumen, var der dømt stilhed efter stormen med mesterlige Gillian Welch og traditionalistens nænsomme omfavnelse af rustik bluegrass, folk og country.

Amerikaneren blev adopteret som tre-årig og startede passende sit første danmarksbesøg med 'Orphan Girl', der blev indspillet af Emmylou Harris på 'Wrecking Ball', og Welchs fire fremragende album har da også allerede placeret hende som den mest åbenlyse aftager til countrytronen, når Lucinda Williams, Dolly Parton og netop Emmylou abdicerer.

Magisk nyhed
I selskab med Welchs faste partner, den fingernemme guitarist David Rawlings, havde hun dog indledningsvis svært ved at leve op til pladernes paralyserende skønhed, og man savnede varme i vokalharmonierne og åndeløs intimitet, der dog pludselig dukkede op i det magiske nye nummer 'Throw Me A Rope'.

Selv mere middelmådigt materiale blev imidlertid mødt med hysterisk bifald af den udsolgte sal, som tydeligvis havde hungret efter ikke bare Welch, men kvalitetscountry i nabolaget generelt, og gennem hele den to timer lange koncert hamlede applausen næsten op med rabalderet fra Dinosaur Jr.

Uden mikrofon
I andet sæt hævede Welch niveauet, og fortættede 'Revelator', 'Everything Is Free' og 'Caleb Meyer' imponerede voldsomt, mens Rawlings nærmest stjal showet med en charmerende udgave af klassikeren 'Diamond Joe'.

En fin fortolkning af Neil Youngs 'Albuquerque' åbnede ekstranumrene, hvorefter ’Jackson’ afslørede, at løssluppenhed ligger bedre til Nancy og Lee og June og Johnny.

Der var tæppefald med skæbnesvangre 'Long Black Veil' på den yderste scenekant sunget bristefærdigt tyst uden mikrofoner, og jubelen indikerede, at Welch ikke behøver lede længe, hvis hun vil skifte adoptivforældrene ud.