Guettas glansløse gøglershow

Den populære franske dj prøvede forgæves at overdøve den musikalske armod med slidte tricks, der leflede for absolut laveste fællesnævner

  • David Guetta bag mixerpulten i bøgeskoven. (Foto: Rasmus Baaner)
« Forrige
David Guetta bag mixerpulten i bøgeskoven. (Foto: Rasmus Baaner)
1 af 2
Næste »

Mest læste i Musik

Hent flere
Kommende koncerter
Kommende album
Thomas Treo skamhører
  1. Songhoy Blues: 'Music In Exile'
  2. Marilyn Manson: 'Deep Six'
  3. Bill Fay: 'Who Is the Sender?'
Henrik Queitsch skamhører
  1. Rowland S. Howard: 'Six Strings That Drew Blood'
  2. Lewis: 'L'Amour'
  3. We Like We: 'A New Age of Sensibility'
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. Father John Misty: 'Bored In the USA'
  2. Nots: 'We Are Nots'
  3. Wilco: 'Alpha Mike Foxtrot: Rare Tracks 1994–2014'
 
David Guetta, Bøgescenerne, Skanderborg, onsdag 8. august
Ekstra Bladet:
2 læsere:
Klik på stjernerne for at bedømme

Skanderborg har mildt sagt skudt med spredhagl for at trække folk til allerede onsdag aften, hvor så forskellige navne som The William Blakes, Malk De Koijn, Bryan Adams og David Guetta stod for den mere eller mindre vellykkede underholdning på festivalens største scene.

Og har derved ramt plet, hvis det skal forstås på den måde, at succeskriteriet er at samle så mange mennesker på skråningen mellem træerne, at det nærmest er fysisk ubehageligt at være til stede. Et problem, der bogstavelig talt er vokset år for år, og som festivalens bagmænd efterhånden bør tage alvorligt, hvis ’Smuk Fest’ ikke blot skal være en tom varebetegnelse.

Verdens bedste dj?
Men det kan og skal man selvfølgelig ikke klandre de optrædende for, og efter at forældrene havde skrålet med på Bryan Adams’ skummetmælksrock overlod de pladsen til afkommet og tidens største navn inden for den såkaldte elektroniske musik, den 44-årige franske dj m.m. David Guetta, der sågar kan bryste sig med titlen ’Verdens bedste dj’.

Inden vi kom så langt - det vil sige omkring midnatstid – skulle vi dog lige trækkes med næsten en time i selskab med den svenske kollega DJ Alesso, der excellerede i bedagede beats, tarvelige tricks, musikalsk gøgl tilsat brudstykker af populære refræns, som den overrislede skare kunne skråle med på.

Hvem der oprindeligt har fået den idé, at fordi man er god til at fylde et dansegulv på en klub - hvilket bestemt også er en slags kunst – så kan man også tage springet til en koncertscene, er en gåde af de større.

Pladevender-ego
For ud over at styrke den pågældende pladevenders ego, så er det altså ikke synderligt interessant, at overvære en mand fedte med en mixerpult, der mestendels levere præprogrammerede rytmespor. Slet ikke når man står så tæt, at enhver form for dans begrænser sig til at række hænderne i luften og svinge med en glowstick eller en mobiltelefon.

Det ved de åbenbart også godt selv, og prøver derfor at overdøve den musikalske armod med konfetti, røgskyer og laserlys. Så sker der i det mindste et eller andet, mens de lirer deres seneste hits af, som i dagens anledning er tilsat endnu flere hårdtpumpede rytmer og skingre digitale effekter.

Enerverende er kun et fattigt ord. Til gengæld var det overstået på små tre timer.

null

null

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jakob Hansen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik