På gyngende grund med Dylan

Stormesteren i overrumplende drilsk spillehumør i Milano før mandagens koncert i Odense

Bob Dylan - atter flankeret af tilbagevendte Charlie Sexton. (Arkivfoto: AP/Joel Ryan)
Bob Dylan - atter flankeret af tilbagevendte Charlie Sexton. (Arkivfoto: AP/Joel Ryan)

Bob Dylan, Alcatraz, Milano, onsdag 22. juni Optræder 27. juni i Den Fynske Landsby, Odense

5
6
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

MILANO (Ekstra Bladet): Bob Dylan har fået nyt skæg, men det var nu ikke det eneste, der ikke var helt som det plejer, da legenden henrykkede på overraskende vis i Milano.

Under en radikalt omarrangeret version af ’Can’t Wait’ skridtede Dylan nemlig scenekanten af som en blanding af Frank Sinatra og Eminem, mens han kastede håndtegn, endda nærmest rappede enkelte linjer og af og til gik langt ned i knæ til milanesernes kåde begejstring.

1100 KRONER FOR BOB DYLAN-BILLET? JA TAK!

Det var et sjældent fængslende højdepunkt på det udsolgte spillested, Alcatraz, hvor den relativt intime koncerts 2000 publikummer indledningsvis blev vidne til, at den velhvæsende og ivrigt harmonika-blæsende jokermand hev uventede esser ud af ærmerne.

Decideret pudsig
Efter de seneste nitten shows at have startet med obskure ’Gonna Change My Way of Thinking’ var udlægget pludselig en tam ’Leopard-Skin Pill-Box Hat’, mens ’When I Paint My Masterpiece’ fungerede fortrinligt i et sumpet arrangement, og ’I Don’t Believe You (She Acts Like We Never Have Met)’ fremstod decideret pudsig selv for Dylans løjerlige standard.

FYRTÅRNET BOB DYLAN FYLDER 70

Bluesskæringerne ’Summer Days’ og ’Tweedle Dee & Tweedle Dum’ har veteranen, der fyldte 70 i maj, spillet hyppigt de senere år, men som stort set alle det 107 minutter lange sæts sytten numre, så genopfandt han dem igen-igen med nye kreative betoninger og tempi.

Længselsfuld violin
’Forgetful Heart’ strålede i en uforglemmelig fortolkning, der tilsat desperado-stemning og længselsfuld violin langt overgik studieudgaven fra ’Together Through Life’, som Dylan endnu ikke har luftet numre fra på danske grund, da albummet udkom kort efter 2009-koncerten i København.

FORTRINLIG DYLAN FØR FORUM

I forhold til den aften er guitaristen Charlie Sexton tilbage i bandet, hvilket klæder ensemblet, der virker engageret og inspireret inden mandagens optræden i Odense, hvor stormesteren forhåbentlig fortsætter sin ejendommelige nye hiphop-stil, der i Milano blev gentaget mod slut til tonerne af ’Ballad of a Thin Man’.

Ustyrligt.

1 af 2 Bob Dylan - med nyt skæg og nye manérer i Milano. (Arkivfoto: AP/Joel Ryan)
2 af 2 Bob Dylan - atter flankeret af tilbagevendte Charlie Sexton. (Arkivfoto: AP/Joel Ryan)
kommentarer
Vis kommentarer

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Bob Dylan: 'Every Grain of Sand (Rehearsal)'
2.Jesper Binzer: 'Dying Is Easy'
3.Hound: 'Born Under 76'

Henrik Queitsch skamhører

1.Carl Emil Petersen: 'Natradio'
2.David Bowie: 'A New Career in a New Town (1977-1982'
3.Thåström: 'Centralmassivet'

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.King Krule: 'The Ooz'
2.Velvet Volume: 'Look Look Look!'
3.Chelsea Wolfe: 'Hiss Spun'
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen