Freakshow med Duracell-Dolly

Ikonets silikone-country og dansktop iført cowboyhat fik København til at ligne Las Nashville

  • Dolly Parton - stjernen samlede 7500 i hovedstaden. (Foto: Mogens Flindt)
Dolly Parton - stjernen samlede 7500 i hovedstaden. (Foto: Mogens Flindt)
1/4
Næste »

Dolly Parton, Forum, København, torsdag 25. august

3
3,7
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

En gammeldaws med to kugler og alt, alt for meget guf.

Sådan føltes det, da en overgearet Dolly Parton her til aften serverede silikone-country og dansktop med cowboyhat foran et fuldsat Forum i København, der gennem to timer og tyve minutter mindede om Las Nashville.

FOR MEGET SILIKONE FRA DOLLY

Det var betydeligt mere kitsch og cirkus end kunst og koncert, og selvfølgelig er de godhjertede klovnerier en væsentlig del af madammens uimodståelige personlighed, men selv i forhold til hendes optrædener i Horsens og Viborg i henholdsvis 2007 og 2008, så var der meget flødeskum på lagkagen.

Tindrende smuk
Mænd holder jo som bekendt af unge kvinder, fordi deres livshistorie er kort, og det skræmmende alternativ understregede 65-årige Dolly i hvert fald med adskillige flere minutter lange monologer om hendes berømte opvækst i en utæt skotøjsæske som en af 79 søskende i Smoky Mountains.

DOLLYS VELOPLAGTE REPRISE

De fleste af vittighederne havde vi også hørt før, men stemmen bliver man altså aldrig træt af, og det var den mirakuløst intakte engleklang, der holdt superstjernen på vingerne.

Da hun kvidrede ’Little Sparrow’, var det så tindrende smukt og indtrængende, at man frygtede, hun ville eksplodere som det stakkels lille kræ i ’Shrek’.

Op af sæderne
Med smagløs opbakning af et kandiseret orkester spillede Dolly overraskende mange numre fra sin aktuelle pudderkvast af et album, ’Better Day’, og det virkede som lysår siden, at ikonet omkring årtusindeskiftet udsendte en stribe klædelige bluegrass-skiver.

Der var dog et strejf af autenticitet over hæderlige versioner af klassikerne ’Jolene’ og ’My Tennessee Mountain Home’, mens fortolkninger af så forskellige hits som ’Walking on Sunshine’, ’Help!’ og ’Stairway to Heaven’ svingede fra det ganske vellykkede til absolut mislykkede.

DOLLYS STØRSTE DYDER

Det overvejende ældre publikum, der som Dolly næppe vil vinde mange ’Byen bedst klædte’-konkurrencer, kom først op af sæderne under ’Islands in the Stream’ mod slut, og der var naturligvis ikke et lommetørklæde tørt, da legenden dedikerede ’I Will Always Love You’ til forsamlingen.

Vi vil også altid elske verdens eneste Dolly Parton, men det er altså ikke på grund af denne aften.

null
null

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Thomas Treo skamhører
  1. The Melvins: 'A Walk with Love and Death'
  2. Tyler Childers: 'Whitehouse Road'
  3. Mudhoney: 'Neanderfuck'
Henrik Queitsch skamhører
  1. Fleet Foxes: 'Crack-Up'
  2. Hugo Race & Michelangelo Russo: 'John Lee Hooker's World Today''
  3. Peter Sommer:: 'Bittersød natskygge'
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. Fleet Foxes. 'Crack-Up'
  2. Lightwave Empire: 'I Need You Sundown'
  3. The Drums: 'Abysmal Thoughts'
Seneste Musik
Hent flere
Mest læste i Musik
Hent flere