Sting også truet

Det er ikke kun regnskoven, der har haft det bedre. Hitmageren uden overskud i København

Sting - popstjernen fra Newcastle blev 60 i oktober. (Foto: Mogens Flindt)
Sting - popstjernen fra Newcastle blev 60 i oktober. (Foto: Mogens Flindt)

Sting, Falconer Salen, København, mandag 13. februar

3
4.2
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Engang skulle Sting kun redde regnskoven. I dag er det også karrieren, han skal redde.

Veteranen fra Newcastle har ikke udgivet et reelt studiealbum siden udskældte ’Sacred Love’ fra 2003, og de senere år har han turneret i nostalgiens tegn med The Police og et symfoniorkester. Sidst i 2011 kom der så endnu en karrierekollektion, og mandagens bedagede koncert i udsolgte Falconer Salen indikerede bestemt heller ikke, at Sting er inde i en ligefrem banebrydende progressiv fase af karrieren.

Det blev en lidt hyggelig og meget kedelig aften, hvor popstjernen gennem lidt over to timer plukkede i kataloget som en ældre herre, der kigger ned i chokoladeæsken og uinspireret snupper et stykke, han har smagt et par tusinde gange før.

Til hans ros forsøgte Sting at friske affæren lidt op ved at medbringe en kvintet af overvejende yngre musikere, som imidlertid i form af navnlig violinfileri virkede underligt malplacerede i sangerens ellers ofte varmt pulserende musik. Samspillet var navnlig i starten stift og blegt i et anstrengende skarpt lydbillede, der dog langsomt blev mere behageligt og nuanceret.

Som et hyldestband
De gamle The Police-skæringer ’Every Little Thing She Does Is Magic’ og ’Every Breath You Take’ savnede simpelthen overskud og lød som noget, et tilfældigt hyldestband kunne matche på en café overalt på Falkoner Allé.

2250 siddende publikummer fik tilforladelige udgaver af ’I’m So Happy I Can’t Stop Crying’, ’Fields of Gold’ og ’The Hounds of Winter’, indtil sidstnævnte umotiveret blev skambidt af en hysterisk korsangerinde.

’I Hung My Head’ mindede om, at Gordon Matthew Thomas Sumner, der blev 60 i oktober, jo godt kan skrive gode sange, men hvor lyder mordballaden harmløs med ophavsmanden, efter Johnny Cash indspillede den så magtfuldt.

Til sidst sang Sting ’Message In a Bottle’ solo på scenen, og forsamlingen gik naturligvis bananas, hvilket dog var det nærmeste, vi kom de gode gamle dage, hvor regnskoven var det eneste, som han skulle bekymre sig om.

1 af 3 Sting. (Foto: Mogens Flindt)
2 af 3 Sting - englænderen er en mand med fremtiden noget bag sig. (Foto: Mogens Flindt)
3 af 3 Sting - popstjernen fra Newcastle blev 60 i oktober. (Foto: Mogens Flindt)
kommentarer
Vis kommentarer

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Bob Dylan: 'Making a Liar Out of Me'
2.Jesper Binzer: 'Dying Is Easy'
3.Escape-ism: 'Introduction to Escape-ism'

Henrik Queitsch skamhører

1.Carl Emil Petersen: 'Natradio'
2.David Bowie: 'A New Career in a New Town (1977-1982'
3.Thåström: 'Centralmassivet'

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.King Krule: 'The Ooz'
2.Velvet Volume: 'Look Look Look!'
3.Chelsea Wolfe: 'Hiss Spun'
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen