Magien manglede hos Springsteen

Flad fadølsfest med bulder, brag og Bruce Springsteen. Ekstra Bladets anmelder er ikke imponeret over gårsdagens koncert med Bossen i Forum

10:30, 09. dec 2007 | Thomas Treo

58-årige Bruce Springsteen bragede i aftes fra scenen i København foran 10.000 publikummer, der hyldede veteranen gennem en forudsigelig folkefest. (Foto: Thomas Lekfeldt)

Bruce Springsteen & The E Street Band, Forum, København, i aftes. Bruce Springsteen & The E Street Band spiller i Parken, København, 29. juni. Der er stadig billetter.

Bruce Springsteen er stadig en sjældent sympatisk superstjerne, og selv om både sangene og sangeren er blevet svagere med årene, så er ærkeamerikanerens integritet immervæk intakt.

Det var da også på folkets formidable opbakning til helten og mandfolkets egen energiudladning, at veteranen fra New Jersey i fjor trodsede Parkens kummerlige lydforhold og alligevel hev en arbejdssejr hjem med The Seeger Sessions Band.

I aftes kæmpede Springsteen dog ikke kun mod uanstændig akustik, men også mod sig selv, for på sætlisten figurerede hele ni numre fra hans alt andet end magiske nye album, ’Magic’.

Netop den udefinerbare ingrediens udeblev fra Forum, indtil en forrygende finale med ’Dancing in the Dark’, hvor lyset i loftet paradoksalt var tændt, samt hæsblæsende ’American Land’, der gjaldede som The Pogues på vej til julefrokost.

Dilettantisk dansk
Åbningsnummeret ’Radio Nowhere’ druknede i kummerlig lyd og publikums ellevilde gensynsglæde, men mens små højdepunkter som nostalgiske ’The Promised Land’, ’Born To Run’ og ’Tenth Avenue Freeze-Out’ swingede tilforladeligt, så fladede de grotesk mange sange fra ’Magic’-fadølsfesten eftertrykkeligt ud.

En undtagelse var det tyste titelnummer, der sendte tankerne tilbage til Springsteens sublime soloshow samme sted i 2005, og i den afdæmpede afdeling svalede en noget sjasket ’The River’ som en af sejtrækkerens mest medrivende skæbnefortællinger.

The E Street Band buldrede og bragede med en nuancering på niveau med bossens gammelkendte gevandter og dilettantiske danskkundskaber, men trods en musikalsk meget uspændende aften, så storsvedte Springsteen selvfølgelig gennem samtlige to timer og et kvarter.

Man kan sagtens betvivle, at Springsteen nogensinde tangerer fordums storhed, men det er med respektindgydende indlevelse, at han forsøger.