Danmarks kedeligste orkester

Det spillende fadølsanlæg Big Fat Snake lukkede igen blot skum ud af fustagerne, lyder kritikken fra Ekstra Bladets anmelder

16:36, 25. jan 2008 | Henrik Queitsch

Anders Blichfeldt og kompagni satte som altid en ære i at præstere under evne ved turnepremieren i Greve i aftes. (Foto: Jesper Stormly Hansen)

Big Fat Snake, Portalen, Greve, i aftes.

Big Fat Snake har gennem to årtier stedse mere mageligt lagt sig til rette som en træg Midgårdsorm på den danske musikscene og synes ligesom sagndyret at være fuldt tilfreds med at bide sig selv i halen. TV2 koketterede engang med at kalde sig 'Danmarks kedeligste orkester', men Steffen Brandt og co. skal tage sig gevaldigt sammen (eller det modsatte), hvis de ved turnepremieren i aften i Odense vil bibeholde den position oven på den rutinemæssige røvballerock, som ejendomsinvestoren og sjak bød på i aftes i Greve.

Det spillende fadølsanlæg tændte for fustagerne præcis klokken 21 (alt går efter bogen her) og bød på små to timers skum, uden at vi nogensinde kom ned til øllet.

Miseren blev fastlagt allerede med det grotesk betitlede åbningsnummer 'Rock Song', der netop var alt andet end det. Medmindre altså, at man opfatter Peter Belli som dødsmetal. Og så gik det ellers slag i slag med den ene mere fantasiløse og sjælsforladte komposition efter den anden.

Toastmaster
Hvilket ikke bliver hjulpet på vej af, at Anders Blichfeldt har svært ved at beslutte sig for, om han skal være forsanger eller toastmaster. Hans konstante opfordring til at skråle med og klappe i takt og 'har vi det ikke herligt' og 'åååhh, åååh' og 'yeeah, yeeah' er næsten endnu mere irriterende end de staveplade-agtige tekster.

Man kan selvfølgelig aldrig forlange af folk, at de skal yde mere end deres bedste. Men det er jo netop det forbandede ved Big Fat Snake. Der er jo tale om et rent teknisk set yderst kompetent orkester, og Blichfeldt er faktisk en glimrende sanger.

Man har bare aldrig nogensinde på fornemmelsen, at der er noget som helst andet end kalkuleret behagesyge på spil. Der tages absolut ingen chancer undervejs i den konstante søgen efter at ramme midterrabatten i den forskelsløse amerikanske radiorock, som Big Fat Snake mener, er vejen frem.

Karaoke-orkester
Men det skal man måske kun være glad for, for da Blichfeldt karakteriserede et nummer som 'næsten en slags reggae', så skal det næsten forstås på samme måde, som at Rundetårn næsten er Empire State Building.

Og inertien blev mere end tydelig, da 'Sittin' In A Window' blev introduceret med fuldstændig samme ordlyd som ved de forgangne turneer. Eller når et nummer som 'Fight For Your Love' bliver spillet med samme kampgejst, som når man beder kæresten om at række én Kærgården ved morgenbordet. Eller når 'Animal' mest at alt lyder som en teddybjørn.

Men på sæt og vis er Big Fat Snake et originalt band. Det er i hvert fald mig bekendt det eneste karaoke-orkester, som selv skriver sine sange.

Big Fat Snake spiller landet over til 5. april.