Indlæser...

TV-2: Nærmest ulykkelig

TV-2 tøffede trøstesløst gennem turnépremiere i Odense med en koncert renset for overraskelser

20:51, 26. jan 2008 | Peter Albrechtsen

Steffen Brandt var lyspunktet, da TV-2 kørte på rutinen i Odense. (Foto: Ole Frederiksen)
Steffen Brandt var lyspunktet, da TV-2 kørte på rutinen i Odense. (Foto: Ole Frederiksen)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce
Wauw. Sikke et show. Bandet brillerer med den ene overraskelse efter den anden, sangeren spæner rundt på hele scenen, det vrimler med dansere og discokugler, og samtidig er det kropumuligt ikke at blive dybt, dybt berørt.

Hov, undskyld, det var en helt forkert kanal, der var stillet ind på dér. Det her er jo TV-2, hvor alt ligner sig selv, ingen bliver chokeret over noget som helst, og det kræver et omhyggeligt kig i kalenderen for at være helt sikker på, at vi skriver 2008 og ikke 1998. Eller 1988, for den sags skyld.

Sjasket samspil
TV-2's turnepremiere i Odense skal selvfølgelig ikke slagtes, blot fordi det århusianske orkester har eksisteret i en menneskealder. Og man må da sige, at veteranerne rent faktisk fik gevaldig gang i fællessangen i den udsolgte sportshal. Men så var der heller ikke meget andet at komme efter.

Problemet i aftes var, at TV-2 virker så utrolig uambitiøs. Scenen var - i forlængelse af togtemaet på det seneste opus - spækket med remedier fra DSB's overskudslager, men selve musikken kom aldrig rigtig på skinner.

Hvis vi holder os til togsnakken, mindede koncerten mest om en rejse med et bumletog, der lige akkurat når de forskellige stationer til tiden, men knager og knirker gevaldigt undervejs. Overskud var der ikke meget af.

Det er især utroligt, at bandets samspil er så sjasket og sløset. Hans Erik Lerchenfelds Jimi Hendrix-citater må få den gamle guitarguru til at rotere i graven, men værst af alt er den gumpetunge rytmesektion, der særlig i koncertens første halvleg sørgede for, at sangene strandede på scenekanten.

Løb for livet
Redningsmanden var frontfigur Steffen Brandt, der ganske enkelt er grunden til, at TV-2 spiller i sportshaller og ikke bare på den lokale bodega. Brandt har et usvigeligt sikkert greb om publikum, og det var hans fortjeneste, at koncertens sidste del fungerede på et nogenlunde basalt fadølsniveau.

Mere skal man åbenbart ikke forvente af TV-2 anno 2008. Som de selv formulerer det så smukt: 'Gør dog noget. Løb for livet. Uret tikker.'

Annonce