Der er krummer i Lukas Graham

Grunk fra 'Krummerne' lagde Lille Vega ned i hovedrollen som velsyngende soulcharmør

  • Lukas Graham - christianitten er en såre naturlig entertainer. (Foto: Henning Hjorth)
Lukas Graham - christianitten er en såre naturlig entertainer. (Foto: Henning Hjorth)
1/3
Næste »

Lukas Graham, Lille Vega, København, onsdag 14. december

4
4
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Lukas Graham var barnestjerne som Grunk i ’Krummerne’, og nu er han såmænd ved at blive folkeeje igen. Men tonen er en noget anden - snarere i retning af skunk:

- Fuck narko! Det her er fedt! udbrød charmøren begejstret, da han onsdag aften stod gennemsvedt på scenen i Lille Vega i København.

KONGEN OG KNÆGTEN

I kraft af blot singlen ’Ordinary Things’, der er hørt 332.000 gange på YouTube, var salen udsolgt, inden man kunne nå at blinke, og billetterne er ligeledes for længst væk til ekstrakoncerten i Store Vega, der er et af mange stop på Grahams turné, som starter til februar, hvor debutalbummet også udkommer.

Hvinende tøser
Men hvad er det, han kan, den nu 23-årige dansk-irer fra Christiania? Han kan synge. Godt endda. Og i slipstrømmen på Adeles gigantsucces i år, brøler, hulker og crooner Graham sin soulpop, så tøserne hviner.

LÆS OGSÅ: DIVA-DRØMME MED ADELE

Hvalpen er en naturlig entertainer, og tilsat overskud i både stemmen og attituderne fyrede han instinktivt flabede replikker af, men kometen formåede også at slå over i alvor, når det var påkrævet, og han åbnede med en flammende lidenskabelig pianoballade.

Sam Cookes klassiker ’A Change Is Gonna Come’ er måske nok stadig et nummer for stort til spirrevippen, der var fræk nok til at servere en lidt ordinær udgave af ’Ordinary Things’ allerede som anden skæring i et timelangt sæt.

Band uden flair
Trioen bag Graham savnede hovedpersonens ubesværede flair, og det lille band understregede de lidt studentikose tendenser, der spores i sangskrivningen. Ekstranummeret ’Drunk In the Morning’ anonymiserede eksempelvis individualisten i harmløs Bruno Mars-stil.

BRUNO MARS HVINET TIL I VEGA

Graham har dog udstråling nok til at slippe af sted med middelmådigheder, og dømmer man på bifaldet, kan det blot konstateres, at en stjerne er født. Eller snarere genfødt.

Der er kort sagt krummer i knægten.

null
null

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Kommende koncerter
Kommende album
Thomas Treo skamhører
  1. Paul Simon: 'Stranger'
  2. Run the Jewels: 'Legend Has It'
  3. Neil Young: 'Peace Trail'
Henrik Queitsch skamhører
  1. Bob Dylan: 'The Real Royal Albert Hall 1966 Concert!''
  2. The Rolling Stones: 'Blue & Lonesome'
  3. Nicolai Munch-Hansen & Peter Laugesen: 'Det flimrende lys over Brabrand sø'
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. Monster Rally: 'Mystery Cove'
  2. Mantua: 'Mantua'
  3. Daniel Bachman: 'Daniel Bachman'
Seneste Musik
Hent flere
Mest læste i Musik
Hent flere
EKSTRA tæt på de kendte
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen