Efter 19 år: Tilbage som pophelte

Gode gamle Gangway gjorde comeback med originaliteten intakt i udsolgt Koncerthuset

Gangway - gruppen fra København gav deres første koncert siden 1990'erne på Amager. Foto: Per Lange
Gangway - gruppen fra København gav deres første koncert siden 1990'erne på Amager. Foto: Per Lange

Gangway, Koncerthuset, København, fredag 6. oktober

4
5
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

På en flot efterårsaften i København lød Gangway som om, de aldrig havde været væk.

Men det havde de. Længe endda.

Næsten tyve år efter poptrioen gik i opløsning, var den samlet igen, og under den første af weekendens to stort set udsolgte comebackkoncerter i Koncerthuset duperede veteranerne, så man skulle tro, de havde gemt sig i øvelokalet siden 1998.

- Vi har savnet jer! lød det fra en af balkonerne, og Gangway blev budt velkommen tilbage med en masse kærlighed i klapsalverne.

Se også: Historisk dansk band gendannes

Imposante Koncertsalen har en uheldig tendens til at lægge låg på ethvert tilløb til løssluppen festivitas, så i perioder fremstod det 95 minutter lange sæt noget statisk, men til gengæld var lyden aldeles fremragende i det spektakulære rum.

Flere af Gangways schlagere stammer fra 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne, hvor popproduktioner generelt var kolde og klangløse. Med hjælp fra tre velfungerende backingmusikere blev fuldtræffere som ’Sitting in the Park’ og ’My Girl and Me’ dog nyfortolket anno 2017 tilsat en anderledes organisk sound og klædelig varme.

Forbløffende sikkert
Fundamentalt rummer Henrik Ballings ofte ret pudsige sange imidlertid en tidløs melodiøsitet, og guitaristen skriver begavet popmusik, der beviser, at der er forskel på at være skaldet og højpandet.

I dag er genren mere fladpandet og strømlinet, end da Gangway huserede første gang, så det var forløsende at opleve et band fra dengang, hvor man kunne kalde en uskyldigt dinglende ørehænger ’Violence, Easter and Christmas’.

Se også: Stadig popsmarte

Gruppens repertoire har altid været mørkere og mere vanvittigt, end det umiddelbart udgiver sig for, og d’herrers mildt aparte udtryk og sære tilbøjeligheder var heldigvis intakte, selvom man fortsat kunne fornemme den ærkebritiske inspiration fra ligeså spydige Pet Shop Boys, The Smiths og New Order.

Allan Jensen gjorde det fortrinligt i  centrum for det rutinerede poporkester. Foto: Per Lange
Allan Jensen gjorde det fortrinligt i centrum for det rutinerede poporkester. Foto: Per Lange

Frontmand Allan Jensen har været ude af showbusiness i årevis, men uden egentlig at have en stor stemmepragt sang han forbløffende sikkert med den karakteristisk spæde vokal, der får Ballings numre til at kærtegne øregangene.

Se også: Guitarhelt springer endelig ud

Blandt bandets mindre kendte numre imponerede især besnærende ’Go Go Go’ samt den stort anlagte ballade ’Thermometer Song’. Til gengæld var det en flad fornemmelse, at Gangway ikke holdt deres løfte om at spille nyt materiale.

Det blev kun til en uinspireret version af ’Don’t Want to Go Home’, som Balling udgav med The Quiet Boy i 2014.

Men planen er, at Gangway vil fortsætte og udsende nyt album. Det skal vi være glade for. Det er herligt at have originalerne tilbage.

Gangway giver koncert i Aalborg og Aarhus i slutningen af oktober. Foto: Per Lange
Gangway giver koncert i Aalborg og Aarhus i slutningen af oktober. Foto: Per Lange
 

Sætliste

1. Sitting in the Park

2. Boys in the River

3. Yellow

4. This Can’t Be Love

5. Go Go Go

6. Biology

7. Violence, Easter and Christmas

8. The Party’s Over

9. Thermometer Song

10. Out on the Rebound from Love

11. medley

12. Come Back as a Dog

13. Don’t Want to Go Home

14. Never Say Goodbye

15. Going Away

16. My Girl and Me

Ekstranumre

17. Mountain Song

18. Didn’t I Make You Laugh

19. The Loneliest Being

1 af 11 Allan Jensen. Foto: Per Lange
2 af 11 Henrik Balling. Foto: Per Lange
3 af 11 Allan Jensen (til venstre) og Torben Johansen. Foto: Per Lange
4 af 11 Foto: Per Lange
5 af 11 Foto: Per Lange
6 af 11 Foto: Per Lange
7 af 11 Foto: Per Lange
8 af 11 Foto: Per Lange
9 af 11 Foto: Per Lange
10 af 11 Foto: Per Lange
11 af 11 Gangway - gruppen fra København gav deres første koncert siden 1990'erne på Amager. Foto: Per Lange
kommentarer
Vis kommentarer

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Bob Dylan: 'Every Grain of Sand (Rehearsal)'
2.Willie Nelson: 'Willie and the Boys: Willie's Stash Vol. 2'
3.Hound: 'Born Under 76'

Henrik Queitsch skamhører

1.Carl Emil Petersen: 'Natradio'
2.David Bowie: 'A New Career in a New Town (1977-1982'
3.Thåström: 'Centralmassivet'

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.King Krule: 'The Ooz'
2.Velvet Volume: 'Look Look Look!'
3.Chelsea Wolfe: 'Hiss Spun'
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen