Koncert-anm.

Genfødt Dizzy: Aldrig set bedre

Rockbandet startede turné i Fredericia med nye numre og et nyt organisk groove

  • Tim Christensen fra Dizzy Mizz Lizzy, der leverede velsmurt nostalgi med mere. (Foto: Mogens Flindt)
Tim Christensen fra Dizzy Mizz Lizzy, der leverede velsmurt nostalgi med mere. (Foto: Mogens Flindt)
1/4
Næste »

Dizzy Mizz Lizzy, T. Hansen Arena, Fredericia, fredag 17. april

4
5,2
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Dizzy Mizz Lizzys comebacksingle hedder ’I Would If I Could But I Can’t’, og den titel kom til at virke tragikomisk, da Tim Christensen blev ramt af en halsbetændelse, der forhindrede gruppen i at afholde turnépremiere i Esbjerg i fredags.

Men her til aften i Fredericia både ville og kunne Christensen, der ikke fremstod det fjerneste sløj i centrum for et band, som faktisk aldrig har haft det bedre.

Dizzy Mizz Lizzy har heller aldrig været større, for den udsolgte koncert markerede begyndelsen på et togt, hvor op mod 300.000 danskere kommer til at opleve trioen i løbet af de næste fem måneder.

Se også: Dårligt nyt fra Dizzy Mizz Tim

Turnéens første 2500 publikummer oplevede et band, som ligeledes er vokset rent musikalsk, og Christensens samspil med bassist Martin Nielsen og trommeslager Søren Friis var modnet med et anderledes organisk groove, der vitterligt klædte orkesteret.

I forhold til den søvndyssende genopstandelse i 2010 havde Dizzy Mizz Lizzy fire nye numre på repertoiret, og bag et hvidt tæppe lagde de ud med en ny instrumental skæring, som satte tonen for et vellykket sæt, der dog ingenlunde var problemfrit.

Uskyldig ærlighed
Starten fejlede imidlertid ingenting, for det egentlige åbningsnummer, ’I Would If I Could But I Can’t’, blev blæst fra scenen med blændende brug af lys fra et for danske forhold voldsomt imponerende sceneshow, der næsten fik en til at glemme, at man stod i en charmeforladt og overfyldt sportshal.

Gode gamle ’Glory’ og ’Barbedwired Baby’s Dream’ fastholdt gnisten, men Dizzy Mizz Lizzy har simpelthen ikke stærke sange nok til at optræde 100 minutter, og ’When the River Runs Dry’, ’Run’ og ’…And So Did I’ fik gløden i lokalet til at gå ud.

Se også: Dizzzzzzzzzzzzy

Selv under de slappe numre kunne man ikke desto mindre sagtens nyde, at københavnerne tager sit publikum så alvorligt, at de var mere stramt sammenspillede på premieren, end mange andre er på turens sidste show.

Dizzy Mizz Lizzys studenter-venlige sammenkobling af Black Sabbath og The Beatles har altid været meget behersket, og mens forsamlingen i salen ikke holdt sig tilbage, så er der fortsat noget lidt for kontrolleret og ædrueligt over Christensens slæng.

(Foto: Mogens Flindt) (Foto: Mogens Flindt)
De er betydeligt mere rock, end de er rock’n’roll, men tilsat en slags uskyldig ærlighed, der egentlig var forfriskende, blev sangene leveret på sympatisk vis.

- Ja for helvede! udbrød frontmanden ukarakteristisk, da de fremmødte skrålede behjertet med på ’Love Is a Loser’s Game’, der stadig er ret så øm.

Nostalgien var også til at fornemme under ’11:07 PM’, hvor kærestepar mindedes efterskoletiden med tindrende blikke i våde øjne.

Umiddelbare melodier
Dizzy Mizz Lizzys aktuelle single, ’Made to Believe’, lød glimrende live, og den understregede, at Christensen ikke viser tegn på at have mistet sin naturlige sans for umiddelbare melodier.

En anden nyhed, ’Fly Under the Radar’, var knap så medrivende som første ekstranummer, men tilsat en fyrig solo af Christensen sendte ’Silverflame’ publikum ud i kulden med varme i de aldrende lemmer.

Se også: Rekord: Dizzy spiller for 300.000

Det er en utrolig triumf for Dizzy Mizz Lizzy, at det ikke just skelsættende band kan komme tilbage med så massiv succes, men for dansk rock ligner det en falliterklæring.

Dizzy Mizz Lizzy lukrerer på, at den hjemlige rockscene savner et band, som kan samle nationen, men indtil vi får et nyt Gasolin’, D-A-D eller Dizzy Mizz Lizzy, så både vil og kan det gamle Dizzy Mizz Lizzy stadig.

Sætliste

1. Phlying Pharaoh

2. I Would If I Could But I Can't

3. Glory

4. Barbedwired Baby's Dream

5. When the River Runs Dry

6. Run

7. Love Is a Loser's Game

8. …And So Did I

9. Rotator

10. Made to Believe

11. Wishing Well

12. 11:07 PM

13. 67 Seas in Your Eyes

14. Love Me a Little

15. Waterline

16. Thorn in My Pride

Ekstranumre

17. Fly Under the Radar

18. Two of You

19. Silverflame

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Kommende koncerter
Kommende album
Thomas Treo skamhører
  1. Chris Robinson Brotherhood: 'California Hymn'
  2. Kris Kristofferson: 'The Complete Monument & Columbia Album Collection'
  3. Gojira: 'Magma'
Henrik Queitsch skamhører
  1. Diverse: 'Day of the Dead'
  2. Psychic Ills: 'Inner Journey Out'
  3. Trentemøller: 'River in Me'
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. DJ Shadow: 'The Mountain Will Fall'
  2. Lightwave Empire: 'Kill Me With Love'
  3. Yung: 'A Youthful Dream'
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Emil Ingvorsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen