Hæsblæsende Turboweekend

Popgruppen stormede til arbejdssejr under trøstesløse forhold på NorthSide søndag

  • Silas Bjerregaard var ukuelig i spidsen for veloplagte Turboweekend. (Foto: Per Lange)
Silas Bjerregaard var ukuelig i spidsen for veloplagte Turboweekend. (Foto: Per Lange)
1/4
Næste »

Turboweekend, Green Stage, NorthSide Festival, Aarhus, søndag 17. juni

4
6
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Turboweekend har efterhånden fået så meget medvind, at de popularitetsmæssigt er på et niveau lige under Nephew, og københavnerne samlede da også et kæmpemæssigt publikum i Aarhus.

Folket var med kvartetten, men det var vejret godt nok ikke, og i trøstesløs grå marts-atmosfære susede modvinden så heftigt, at NorthSides storskærme blev pillet ned, inden de risikerede at blæse væk.

Se også: NorthSide: Hov, hvor blev storskærmene af?!

Turboweekend trodsede dog forholdene i kraft af en veloplagt og beåndet indsats, hvor især frontmanden Silas Bjerregaard sang, dansede og hoppede sit orkester til en energisk arbejdssejr.

Steffen Brandt sang med
Midtvejs kom Steffen Brandt på scenen, og pladsens alderspræsident skrålede smilende med på en uforløst fortolkning af ’Be Bab A Lu La’, men begejstringen ville ingen ende tage.

Se også: F-A-R pisser på regnen

Turboweekend pumpende electropop kan virke noget monoton i længden, og numrene fra bandets kommende album, ’Fault Lines’, der udsendes 25. juni, afslørede ingen radikal udvikling i gruppens effektive sound.

Se også: Oh Land: Åh nej!

Turboen blev imidlertid aktiveret under dynamiske ’Holiday’ og ’Trouble Is’ til sidst, og så glemte man både den truende tomgang og kulingen.

Værst? Naturligvis den danske ’sommer’.

null
null

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Thomas Treo skamhører
  1. Trio Da Kali and Kronos Quartet: 'Ladilikan'
  2. David Rawlings: 'Poor David's Almanack'
  3. Flamin' Groovies: 'What the Hell's Goin' On'
Henrik Queitsch skamhører
  1. Fleet Foxes: 'Crack-Up'
  2. Hugo Race & Michelangelo Russo: 'John Lee Hooker's World Today''
  3. Peter Sommer:: 'Bittersød natskygge'
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. Fleet Foxes: 'Crack-Up'
  2. Lightwave Empire: 'I Need You Sundown'
  3. The Drums: 'Abysmal Thoughts'
Mest læste i Musik
Hent flere