Kristofferson og konstant knevren

Kris Kristofferson kæmpede mod uanstændigt pludrende publikum i Aalborg, men den legendariske sejtrækker sejrede til sidst

Kris Kristofferson - texaneren kunne ikke finde Skovdalens dybe, stille ro. (Foto: René Schütze)
Kris Kristofferson - texaneren kunne ikke finde Skovdalens dybe, stille ro. (Foto: René Schütze)

Kris Kristofferson, Skovdalen, Aalborg, torsdag 24. juli

4

Da Johnny Cash spillede i Skovdalen i 1997 vaklede kæmpen svækket af den sygdom, der tog hans liv seks år senere, og det var umuligt ikke at mindes den skæbnesvangre stund, da Kris Kristofferson her til aften indtog samme scene som sin afdøde ven og mentor.

Cash udbrød et pinagtigt ’hello Sweden!’ midt i sit sæt for 11 år siden, men allerede efter åbningsnummeret ’Shipwrecked In the Eighties’ kom der et venligt ’hello Aalborg!’ fra Kristofferson, der lod publikum om at være pinlige. Utallige blandt de vel knap 1000 tilhørere i det idylliske amfiteater havde nemlig valgt at betale 300 kroner for at høre sig selv snakke, og det gik selv sagt ud over os, der minsandten var kommet for at opleve en af historiens største sangskrivere.

Tæsk til tidsånden
De mest uheldige individer i den konstant knevrende flok holdt sig såmænd ikke tilbage for at ævle i mobiltelefon, og adskillige forsøgte på ubehjælpsom urytmisk vis at klaske hænderne mod hinanden, så den stakkels troubadour havde svært ved at holde takten. Folkens, det er altså først fredag, der er Shu-Bi-Dua og Big Fat Snake i Skovdalen.

Som 33. og næstsidste nummer efter hele 110 minutter i rampelyset spillede Kristofferson ’Don’t Let the Bastards (Get You Down)’, og det var lige, hvad han ikke gjorde, og bevæbnet med blot guitar og mundharpe kastede den 72-årige texaner verbale bomber efter Præsident Bush og besejrede til sidst den sludrende forsamling med kompromisløs kraftpræstation.

’Casey’s Last Ride’ fik momentvis folket til at forstummede, og klædt helt i sort dedikerede den noble legende ’Here Comes That Rainbow Again’ til The Man In Black, mens der var tæsk til tidsånden på ’In the News’ fra den garvede gentlemans seneste album, to år gamle ’This Old Road’, der emmer af vejrbidt visdom.

Rørende nænsom
Blandt katalogets ikoniserede klassikere glimtede en rørende nænsom ’For the Good Times’, og tømmermandsmesterværket ’Sunday Morning Comin’ Down’ berusede atter, og mens mørket faldt på kunne man efterhånden mærke den glødende intensitet fra fænomenets forårsturné i Danmark sidste år.

Stemmepragten har aldrig været stor, og der er ikke blevet mere af den, og ofte lyder Kristoffersons guitarspil nærmest gigtplaget, men når ikke publikum formåede at skamfere en smuk sommeraften i selskab med en sand mester, så stak hans sange ligeså dybt som plovfugerne i den stolte skikkelses uforlignelige fjæs.

1 af 2 Kris Kristofferson - mandfolket spillede hele 34 numre på 110 minutter. (Foto: René Schütze)
2 af 2 Kris Kristofferson - texaneren kunne ikke finde Skovdalens dybe, stille ro. (Foto: René Schütze)
kommentarer
Vis kommentarer

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Bob Dylan: 'Every Grain of Sand (Rehearsal)'
2.Willie Nelson: 'Willie and the Boys: Willie's Stash Vol. 2'
3.Hound: 'Born Under 76'

Henrik Queitsch skamhører

1.Carl Emil Petersen: 'Natradio'
2.David Bowie: 'A New Career in a New Town (1977-1982'
3.Thåström: 'Centralmassivet'

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.King Krule: 'The Ooz'
2.Velvet Volume: 'Look Look Look!'
3.Chelsea Wolfe: 'Hiss Spun'
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen