Massakre: Hovednavn knuste 23.000

Legendariske Slayer lukkede Copenhell 2017 med sønderlemmende midnatsforestilling

Utrolige Kerry King elsker Slayer så højt, at guitaristen tog en af bandets egne T-shirts på. Foto: Per Lange
Utrolige Kerry King elsker Slayer så højt, at guitaristen tog en af bandets egne T-shirts på. Foto: Per Lange

Slayer, Helviti, Copenhell, København, lørdag 24. juni

5
4.3
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Slayer er stadig Slayer.

Efter tre dage med kranieknusende mængder af metal i alle former og afstøbninger kom Slayer til Copenhell og leverede en magtdemonstration, der fejede al modstand af festivalpladsen.

Der er blevet strintet gevaldigt rundt omkring i krogene på Refshaleøen, men legenderne fra Los Angeles pissede territoriet eftertrykkeligt af.

Se også: Legender: 36 år med had, druk og død

Fra kvart over midnat og de følgende fem kvarter kørte den 36 år gamle sværvægtsmaskine henover det hårdt prøvede publikum, der stod som 23.000 groggy boksere og tog imod slag efter slag efter slag.

Slayer eksekverer fortsat deres klassiske repertoire med nådesløs disciplin, og formatet blev cementeret tilsat sadistisk snert.

Ubrydelig kæde
’Mandatory Suicide’ og ’Dead Skin Mask’ repræsenterede kvartettens slæbende ondskab, mens raseriet fik frit løb under afsindige udgaver af ’War Ensemble’ og ’Chemical Warfare’.

Guitaristen Kerry King var klædt i en T-shirt med Slayer. Kan man det? Han kan sagtens. Det var som Satan med mere Satan. En slags 6666.

Se også: På vej i Helvede: De ødelægger ALT

Paul Bostaph missede et par breaks i begyndelsen, hvor han lød som det svage led i en ubrydelig kæde, men trommeslageren spillede sig op og drev Slayer sikkert ind i natten.

I en sønderlemmende afslutning rejste ’South of Heaven’ sig monumentalt fra scenen, hvor autoriteten Tom Araya stod og kunne spejde op på bakkebaren, der er opkaldt efter Slayers episke mesterværk.

Se også: Yes! Sådan smadrer man Roskilde

Uigenkaldeligt sidst kom altødelæggende ’Angel of Death’, der handler om en ’berygtet slagter’ i Auschwitz. På Copenhell var Slayer bødlerne i en mageløs massakre.

Stadig dødbringende. Stadig ultimative. Stadig Slayer.

Foto: Per Lange
Foto: Per Lange
 

1 af 8 Foto: Per Lange
2 af 8 Foto: Per Lange
3 af 8 Foto: Per Lange
4 af 8 Foto: Per Lange
5 af 8 Foto: Per Lange
6 af 8 Foto: Per Lange
7 af 8 Foto: Per Lange
8 af 8 Utrolige Kerry King elsker Slayer så højt, at guitaristen tog en af bandets egne T-shirts på. Foto: Per Lange
kommentarer
Vis kommentarer

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Bob Dylan: 'Making a Liar Out of Me'
2.Jesper Binzer: 'Dying Is Easy'
3.Escape-ism: 'Introduction to Escape-ism'

Henrik Queitsch skamhører

1.Carl Emil Petersen: 'Natradio'
2.David Bowie: 'A New Career in a New Town (1977-1982'
3.Thåström: 'Centralmassivet'

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.King Krule: 'The Ooz'
2.Velvet Volume: 'Look Look Look!'
3.Chelsea Wolfe: 'Hiss Spun'
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen