Nik & Jay: Kongerne af Royal Arena

Trods skidt lyd storsejrede de to blærerøve med hitparade foran 14.000 på hjemmebane

Niclas Genckel Petersen (til venstre) og
Jannik Brandt Thomsen leverede varen.
Foto: Stine Tidsvilde
Niclas Genckel Petersen (til venstre) og Jannik Brandt Thomsen leverede varen. Foto: Stine Tidsvilde

Nik & Jay, Royal Arena, København, onsdag 24. maj

4
4.7
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Iført løjerlig hovedbeklædning og skægstubbe lignede Nik en, der var faret vild på safari, og Jays skjorte var mindst tre numre for stor.

Bortset fra påklædningen så havde den uforlignelige duo dog styr på langt det meste, da de onsdag gav karrierens i særklasse største indendørskoncert foran 14.000 i godt fyldte Royal Arena.

Se også: Nik & Jay: Dagens grønskollinger

Showet blev en sikker hjemmesejr for Nik & Jay, der begyndte for femten år siden som noget, de fleste vist troede var en joke af Gramsespektrum.

I dag er man tvunget til at tage kulturfænomenet alvorligt, og duoen har efterhånden skabt deres egen genre som hitmagere, der naturligvis leverede hit på hit på hit på hit i hovedstadens nye multiarena.

Se også: Inden Nik & Jay-koncert: Selvfølgelig fylder Manchester

De har så mange ørehængere, at de blev nødt til fyre en håndfuld af i et medley for at nå dem alle på 113 minutter.

Familien Danmark overgav sig betingelsesløst til ’Novembervej’, ’United’, ’Magisk’, ’Boing!’, ’Forstadsdrømme’, ’Hot’, ’En dag tilbage’ og alle de andre, men de er altså hørt bedre.

Smed overtøjet
Nik & Jay væltede både Jelling Musikfestival og Grøn Koncert med mageløs lyd sidste sommer. I Ørestad skrattede det i øregangene, og selv når Niclas og Jannik blærede sig mellem numrene, var det svært at fange guldkornene.

Stemningen var forrygende i Royal Arena, hvor der var fans i alle aldre. Foto: Stine Tidsvilde
Stemningen var forrygende i Royal Arena, hvor der var fans i alle aldre. Foto: Stine Tidsvilde

Men inden de sang deres debutsingle, der er opkaldt efter Nik & Jay og fra albummet, der er opkaldt efter Nik & Jay, sagde hr. Petersen vist følgende:

- I er heldige, fordi I får lov til at være med til det her!  

Sådan føltes det ikke, da Nik skiftede til bar overkrop og en åbentstående frakke, der lignede en beklædningsgenstand som selv en alfons fra 1970’erne ville mene var lige i overkanten.

Man forstod godt, han smed den ud til publikum under hårdtpumpede ’Domestic’. 

Se også: Nik & Jay: Vi har lavet årets album

Modsat Nik & Jay så var sceneshowet underspillet på grænsen til klinisk, og man savnede overraskelser mellem halvnøgne dansere, laserlys, konfetti og en halvkedelig akustisk afdeling.

Vi havde set alle de tricks før, men Nik & Jay er stadig noget for sig.

Duoen fra Værløse er aktuelle med 'Hele vejen', som blev luftet på Amager. Foto: Stine Tidsvilde
Duoen fra Værløse er aktuelle med 'Hele vejen', som blev luftet på Amager. Foto: Stine Tidsvilde

Sætliste

1. Stop! Dans!

2. #pæntnejtak

3. Fest

4. I Love Ya pt. 2

5. Ocean of You

6. Du gør mig høj

7. Novembervej

8. Strip/Det vi gør/Ryst din røv/Lækker/Gi'r dig mer'/Nik & Jay

9. United

10. Kommer igen

11. Tag mig tilbage

12. Endnu en

13. Frels mig

14. Skytsengel

15. Magisk

16. Boing!

17. Domestic

18. Forstadsdrømme

19. Bølgerne ved Vesterhavet

Ekstranumre

20. Solopgang (Mod solnedgangen pt. 2)

21. Mod solnedgangen

22. Hele vejen

23. Hot

24. En dag tilbage

1 af 11 Foto: Stine Tidsvilde
2 af 11 Foto: Stine Tidsvilde
3 af 11 Foto: Stine Tidsvilde
4 af 11 Foto: Stine Tidsvilde
5 af 11 Foto: Stine Tidsvilde
6 af 11 Foto: Stine Tidsvilde
7 af 11 Foto: Stine Tidsvilde
8 af 11 Foto: Stine Tidsvilde
9 af 11 Foto: Stine Tidsvilde
10 af 11 Foto: Stine Tidsvilde
11 af 11 Niclas Genckel Petersen (til venstre) og Jannik Brandt Thomsen leverede varen. Foto: Stine Tidsvilde
kommentarer
Vis kommentarer

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Bob Dylan: 'Making a Liar Out of Me'
2.Jesper Binzer: 'Dying Is Easy'
3.Escape-ism: 'Introduction to Escape-ism'

Henrik Queitsch skamhører

1.Carl Emil Petersen: 'Natradio'
2.David Bowie: 'A New Career in a New Town (1977-1982'
3.Thåström: 'Centralmassivet'

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.King Krule: 'The Ooz'
2.Velvet Volume: 'Look Look Look!'
3.Chelsea Wolfe: 'Hiss Spun'
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen