Tæskedårlig Chris Brown

Den amerikanske popstjerne slog ikke til i København, hvor kort show var mere end rigeligt

  • Chris Brown trak ca. 7.500 i Forum, der har plads til 10.000. (Foto: Jesper Mortensen)
Chris Brown trak ca. 7.500 i Forum, der har plads til 10.000. (Foto: Jesper Mortensen)
1/4
Næste »
Chris Brown, Forum, København, onsdag 14. november
Ekstra Bladet:
6 læsere:
Klik på stjernerne for at bedømme

Først skulle popstjernerne have tatoveringer, så var det trendy med en sexvideo, og efter Chris Brown tæskede Rihanna, er det såmænd blevet et hit at have en voldsdom.

Trenden har sågar bredt sig til Danmark, og da Brown var 25 minutter forsinket i Forum, kunne man godt få lidt lyst til at gå backstage med Xanders jernrør og L.O.C.'s læderhandsker for at daske til sangeren.

Se også: Chris Brown løs i København

Den trang blev imidlertid ikke mindre, da Brown pludselig viste sig i en laserstråle.

Det 23-årige fænomen fra Virginia er en slags moderne Michael Jackson, men det kniber gevaldigt med musikaliteten, stemmen, sangene, charmen, originaliteten osv.

Tøserne hvinede
Danse kan knægten imidlertid, men han lignede en fortabt robot i et futuristisk sceneshow, der slet ikke blinkede og lyste imponerende nok til at aflede opmærksomheden fra et repertoire, som er komplet intetsigende.

Browns R&B-ballader er så anonyme, at man kan komme til at tvivle på, om eksempelvis 'She Ain't You' og 'All Back' overhovedet er der. Dance-baskerne 'Yeah 3x' og 'Beautiful People' kunne være skrevet af Kato.

Rihanna Lawsuit Intl. kendte - 13. nov. 2012 Rihanna træt af Chris Brown

Tøserne hvinede naturligvis alligevel. Specielt da han smed T-shirten, som han var ude og skifte en håndfuld gange.

Den slags tager sin tid, når man er Mr. Brown, og han var vel ikke på scenen meget mere end halvdelen af de blot 70 minutter showet varede.

Det var dog rigeligt.

Seneste Ekstra Bladet job

Kommende koncerter
Kommende album
Thomas Treo skamhører
  1. Imperial State Electric: 'Honk Machine'
  2. Slayer: 'Repentless'
  3. The Sword: 'High Country'
Henrik Queitsch skamhører
  1. Tame Impala: 'Currents'
  2. Kentaur: 'Vertebra by Vertebra'
  3. Robin Gibb: 'Saved By The Bell: The Collected Works Of Robin Gibb 1968-1970'
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. Beck: 'Dreams'
  2. Girlpool: 'Before the World Was Big'
  3. The Bad Plus: 'The Bad Plus Joshua Redman'
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk