Tilbage til fremtiden med Primal Scream

Euforisk genhør med klassikeren 'Screamadelica' i sveddryppende Store Vega søndag aften

  • Bobby Gillespie i centrum for forrygende Primal Scream. (Arkivfoto: PA/Matt Crossick)
Bobby Gillespie i centrum for forrygende Primal Scream. (Arkivfoto: PA/Matt Crossick)
1/4
Næste »

Primal Scream, Store Vega, København, søndag 28. august

5
1
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Primal Screams seneste makværk hedder ’Beautiful Future’, og i forhold til veteranernes tidligere mesterværker, så er der intet, der tyder på, at skotterne har en smuk fremtid.

SKUFFENDE SCREAM

Primal Screams bedste år ligger måske nok bag dem, men når de nu har skabt nogle af deres generations absolut mest fantastiske og futuristiske toner, så et det noget af en falliterklæring at surfe med på nostalgi-bølgen og fremføre den tyve år gamle klassiker ’Screamadelica’.

Opløftende indsats
Skepsissen blev dog hurtigt afløst af bredsmilet gensynsglæde i et proppet og sveddryppende Store Vega, for slænget lænede sig bestemt ikke bare op ad milepælen. Bandet fortolkede sig selv og gav det udødelige album nyt liv med en inspireret og opløftende indsats.

Den psykedeliske blanding af rock’n’roll, soul, house, dub, country, gospel, jazz og pop blev overhalet med et mere råt lydbillede end på studieproduktionen, og det klædte eksempelvis berusende ’Slip Inside This House’ bedre end ’Don’t Fight It, Feel It’, men det var forfriskende at opleve Primal Scream lege så frygtløst med en plade, der er noget af det nærmeste, man kommer perfektion.

Ekstatiske tilstande
Ved intelligent at mingelere med numrenes rækkefølge kom skivens stenede skæringer til at ligge i en isoleret blok midtvejs, og navnlig kosmiske ’Inner Flight’ imponerede, mens ’Damaged’ svajede, så man skulle tro, at gruppen var fra Memphis og ikke Glasgow.

PARTY-PATRULJEN

I en femten minutter lang udgave tilsat Bo Diddleys ’Who Do You Love?’ var ’Higher Than the Sun’ et bevidsthedsudvidende trip, og euforiske ’Loaded’ sendte salen i danserus, inden d’herrer som ekstranumre skabte ekstatiske tilstande med flabede ’Jailbird’ og ’Rocks’.

Hvis Primal Scream ikke kan overgå hovedløse ’Beautiful Future’, så skal de være velkomne med hovedværkerne ’Vanishing Point’ og ’Xtrmntr’.

null
null

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Kommende koncerter
Kommende album
Thomas Treo skamhører
  1. The Sword: 'Greetings From…'
  2. Bonnie 'Prince' Billy: 'Best Troubadour'
  3. The War on Drugs: 'Thinking of a Place'
Henrik Queitsch skamhører
  1. Sort Sol: 'Stor Langsom Stjerne'
  2. Kendrick Lamar: 'DAMN'
  3. Nick Cave & The Bad Seeds:: 'Lovely Creatures'
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. The Raveonettes: '2016 Atomized'
  2. Hovvdy: 'Taster'
  3. Charlie Watts: 'Charlie Watts Meets The Danish Radio Big Band'
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere
EKSTRA tæt på de kendte