Indlæser...

I dag marcherer de for fri hash

I 237 byer vil folk i dag marchere for fri hash. Også i København, hvor Venstres Ungdom blandt andre vil holde tale for legalisering

08:24, 03. maj 2008 | Esben Christensen

Annonce

Annonce

Annonce

Willie Nelson gør det hver dag - ryger Hash. 4o procent af danskerne har prøvet det. 10 procent bruger det regelmæssigt. I dag er der march for fri hash.

VU for fri hash
Venstres Ungdom har foråret igennem kørt en kampagne for fri hash.

– Vi kæmper for at få salget og dermed profitten fra disse stoffer vristet fri fra rockerne og indvandrerbanderne. De tjener jo kæmpe summer på salget, fortæller Thomas Banke formand for VU.

Udover kampen mod den organiserede kriminalitet, er det et vigtigt problem for VU, at pusherne af hash i dag også sælger andre stoffer.

– De folk, der sælger hash, er jo også de folk, der sælger hårde stoffer. Jeg har netop diskuteret det her med hollandske ungdomspolitikere, og det er spændende med den kontrollerede hollandske model, hvor unge under 18 ikke kan købe hash, siger Thomas Banke.

March i dag
Der er i dag to demonstrationer, der begge ender på Axeltorv, hvor SF, Enhedslisten og altså VU vil holde taler for fri hash. I aften er der fest på Christiania, hvor blandt andet Stig Møller og Peter Ingemann spiller

Der vil i alt være demonstration i 237 byer over hele verden.

Ryger du selv hash? Hvorfor eller hvorfor ikke skal Hash legaliseres i Danmark?

Annonce


Annonce