Missede finalen i 92 - nu får de filmen

0

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

Ja, vi var desværre ikke i Danmark, skriver Helle Schrøder Madsen fra Aabybro, i den fodboldhistorie som giver hende og hendes mand billetter til gallapremiere i aften til fodboldfilmen 'Og det var Danmark.

Medrivende historier
Det er strømmet ind med gode og medrivende fodboldhistorier i konkurrencen om premierebilletterne til 'Og det var Danmark', men Helles historie om sin fodboldglade-mand, der missede finalen på grund af en ferie, kvalificerer til gallasmil og hotdogs med b.la. Ricardo i aften. Og Helle - hun skiftevis fniser og klumper med stemmen, da nationen! søndag eftermiddag overbringer hende nyheden, om at hun har vundet.

Min mand har tårer i øjnene
- Det er simpelthen lige det jeg havde drømt om. Og min mand har tårer i øjnene, og han kan slet ikke sige noget. Jeg har haft dårlig samvittighed over den ferie lige siden, og det er virkelig noget vi har snakket om mange gange, siger Helle Schrøder i telefonen fra Aabybro. Hendes historie lyder:

I Minnesota uden kabelTV
- Min mand og jeg sad på prærien (Minnesota) i USA i et guds-forladt område uden kabel-TV. Vi var taget fra Danmark samme aften, som Danmark havde vundet over Holland med en dejlig fornemmelse af, at vi trods alt havde fået ”det bedste” med. Finalen tabte vi jo nok alligevel!

På dagen, hvor selv finalen skulle spilles, blev vi ringet op hjemme fra og blev løbende orienteret om, hvordan kampen skred frem. Og da det sidste fløjt havde lydt – kunne vi sidde i USA og nærmest høre, hvor højt der blev råbt herhjemme.

Jeg martres stadig
Jeg martres stadig af blikket i min kærestes øjne da han siger ”Helle, det sker jo nok aldrig igen”. Tænk at min fodbold-elskende mand, aldrig fik det øjeblik med – det er næsten stadigvæk ikke til at bære. Resten af ferien stod ikke til at rede. Aldrig har vi følt os så ensomme og så langt væk hjemme fra.

Da vi så at filmen ”Og det var Danmark” var undervejs her i foråret, kommer det naturligvis over os igen. Jeg sagde til min mand ”Ja, Morten – men så har vi så mange andre store øjeblikke i vores liv”, og kunne nærmest mærke, hvordan ærgelsen og frustrationen igen tog kvælertag, hvortil han svarede ”ja, det var godt nok træls, vi ikke var hjemme”.

Tillykke til Helle og især hendes mand.

De øvrige vindere har fået besked.