Indlæser...

Spar på madvarerne - og på pengene

Danskerne smider masser af mad væk, fordi de ikke kan nå at bruge varerne, inden de forgår. Men man kan sagtens få meget ud af få varer.

06:53, 04. aug 2008 (Opdateret tid: 14:47, 11. jul 2008) | Frederik Bjerre Andersen

Annonce

Annonce

Annonce

Som Ekstra Bladet skrev om i går, spilder singlerne masser af mad, fordi supermarkedernes pakninger er for store til, at én person kan nå at fortære dem. Det er spild af penge - og spild af fødevarer, især under en fødevarekrise.

Men faktisk er det muligt at leve ret billigt - og sundt - uden at tømme sparegrisen helt. Ekstra Bladet har sammensat en uges aftenmåltider, hvor flere af ingredienserne bliver brugt flere dage, uden at maden bliver kedelig. Læs ugeplanen og opskrifterne her.

Slap for at smide mad ud
nationen!-medlem Tomas Henriksen kender også til det med at smide madvarer ud, uden at få dem brugt. Det gør han sådan set hver gang, han køber ind, for så er indholdet af køleskabet blevet for gammelt, uden at han har kunnet spise det.

Vi gav ham hjælp fra madingeniøren Rolf Lund, der besøgte Tomas og i løbet af en uge gav ham gode råd per mail. Du kan læse korrespondancen her .

- Det var en rigtig god uge. Det var fedt at få inspiration og se nogle muligheder i maden, jeg ikke havde set selv. At man kan få to vidt forskellige ting ud af de samme madvarer bare ved et par forskellige ingredienser, fortæller Tomas Henriksen til nationen!

- Jeg smed slet ikke noget ud den uge, stort set, beretter han.

Mad til fire for 4000 om måneden
Ekstra Bladets egen analysechef, Pia Stork, har virkelig styr på det med madlavningen. Hun bruger ganske enkelt regneark til at planlægge madlavningen, uge for uge, dag for dag - og regner selvfølgelig børnenes badmintondage, sommerhusferierne og alt mulig andet med i planerne. Se Pias madplaner her og hendes budget her.

Nederst i vinduet, der åbner kan du skifte mellem månederne. Af pladsgrunde har vi 'kun' de første 29 uger af menuen for 2008 med.

Blog med den svenske kok
Men ikke nok med det - på ebkokken.nationenblog.dk kan du læse den dansk-svenske kok Jesper Sondergaards råd til maden. Og herunder er du velkommen til at komme med dine egne tip til at spare på fødevarerne - single eller ej.

Annonce


Annonce