Thisted: Giv os storken tilbage!

0

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

I DISSE DAGE oplever jeg, hvor gal og indebrændt jeg bliver over, at vi ikke længere har ynglende storkepar på bondens tag i det sommerklædte Danmark.

Jeg er på ferie på et hestestutteri med tilhørende landbrug i Polen uden for byen Gdansk, 40 minutters flyvetur fra Danmark. Østeuropa er altid blevet beskyldt for at forurene helt vildt og nærmest være brutale barbarer, mens vi f.eks. i Danmark gjorde en stor indsats via miljøbevidste, ansvarsfulde politikere, der sørgede for, at bønderne ikke gik helt amok med al deres gift og kapitalistiske tankegang.

Go' Morgen Danmark!

I GÅR SÅ JEG her i Polen 37 storke på et forholdsvist lille område. Det var helt ejendommeligt og gav et sug i maven, for det er ligesom, storken er vores fugl i Danmark. Den er jo med i alle de dejligste sommersange.

Tænk bare på 'Storken sidder på bondens tag han ser over mark og enge', som jeg har skrålet med på siden min barndom den sidste dag før sommerferien på Ringsted Borgerskole, og når vi så kørte ud i ferielandet i vores lille lyseblå bil, råbte og skreg vi som besatte af glæde, når vi så en stork eller storkerede.

Eller hvad med Shubiduas: 'Storken er en dejlig flyver, den der siger andet lyver, Danmark er et dejligt... land'.

Nu er det slut!

600 ÅRS DANMARKSHISTORIE er uddød. Lukket og slukket for storken – uigenkaldeligt siger eksperterne. Vi har kun alle de gode og dårlige malerier med storke i alskens udgaver at se på.

Og så de 200 tomme storkereder spredt ud over hele Danmark.

Der er observeret nogle enkelte, men de yngler ikke, for Danmark har industrialiseret landbruget så hårdt uden at forstærke naturplejen. Efter at EU's støtte til braklægning af marker er ophørt, er bønderne gået i krig med at dyrke tusindvis af hektarer brakmarker, og det betyder ifølge eksperterne, at vi mangler vådere og mere varierede områder, som storkene kan finde føden i.

Man skal bare lige ned over grænsen til Tyskland, så er der talt 148.000 storke, og så altså alle mine fine langbenede venner her i Polen.

HVORFOR VIL STORKEN gerne være her?

Fordi Polen har masser af græs og græssende kør, siger min danske veninde, der driver en kofarm med 900 køer og tusind hektar land her i det smukkeste, polske, storkevenlige område.

I Polen har staten rettighederne til alle træer, og man må ikke fælde de største og ældste uden tilladelse – bare lige for at nævne noget om deres naturforståelse.

I øvrigt kan min veninde ikke fatte alle de tilfælde, hvor danskere er blevet alvorligt syge af polske hindbær og polsk kød, for det bliver de aldrig i Polen. Så hun er overbevist om, at det er danskernes opbevaringsmoral, der er noget galt med. Hvorfor er vi røget bagud af dansen i Danmark?

Hvorfor går politikerne ikke ind og tilbyder nogle alternative støtteordninger, så vi kan få en miljøvenlig drift af landbruget, når landmændene nu ikke er særlig miljøbevidste – for at sige det mildt?

Hvad laver alle de ministre, der er inden for dette område?

En gruppe danske storkeeksperter har oprettet netsiden, hvor de gør opmærksom på katastrofen og stædigt arbejder på at gøre det danske landskab bæredygtigt, så storken igen kan blive en del af Danmark. Men det er op ad bakke.

MAN KAN HÅBE, at det med den forsvundne stork – symbolet på sommer og Danmark – kan få nogle populistiske tanker frem i nogle politikere, for jeg tror, der vil være stemmer at hente for dem, der går ud og erklærer, at de vil have et partiprogram, der indeholder punktet: STORKEN TILBAGE TIL DANMARK!