Indlæser...

Singler smider mad ud for milliarder

Danske singler smider op til 75 procent mere mad ud end andre. Skal de selv lære at spare - eller skal supermarkederne sælge mindre pakker?

06:53, 03. aug 2008 | Frederik Bjerre Andersen

Annonce

Sådan har Ekstra Bladet udregnet singlernes madspild


1) Tal fra Landbrugsrådet viser, at hver dansker i gennemsnit smider 63 kilo mad ud, fraregnet det animalske og vegetabilske affald, der er kartoffelskræller mv..


På baggrund af tal fra Miljøstyrelsen (2003) smider en single 44 procent mere mad ud end en gennemsnitsdansker.
(der var 5 368 354 danskere i 2001, der tilsammen smed 473514000 kilo madaffald ud, ilfg. Miljøstyrelsens undersøgelse. Det er 88,2 kg per dansker, mens singlerne hver smed 127,4 kg ud. Disse tal er inklusive spildprodukter som skræller mv. fra madlavningen)


En single smider altså i gennemsnit godt 91 kilo mad i skraldespanden hvert år.


2) En britisk undersøgelse viser, at briterne hver smider mad ud for næsten 4000 kroner per husstand. Ifølge eksperter smider danskerne en tilsvarende mængde ud - det svarer til 1826 kroner per dansker.
(de britiske madspild svarer til 10 milliarder kroner for den danske befolkning (5.475.000 indbyggere))


Hvis værdien af en singles madaffald er 44 procent højere, smider en single altså ud for 2629 kroner.



3) Med 985.918 singler i Danmark svarer det til mad for 2,59 milliard kroner.

Annonce

Annonce

Danske singler smider 44 procent mere ud end danskerne i gennemsnit. Det kan du læse mere om i Ekstra Bladet i dag.

Mens en gennemsnitsdansker hvert år smider 63 kilo mad i skraldespanden i stedet for at spise det, er tallet for singler nærmere 90 kilo. Meget af spildet skyldes de store pakninger af madvarer i supermarkeder.

- Ofte har pakningerne en størrelse, der passer til fire personer. Og de køres meget hyppigt mængderabatter, siger professor i forbrugeradfærd John Thøgersen.

Supermarkederne tjener på spildet
Men mens singlerne hver køber mad for næsten dobbelt så mange penge som en person i en familie på fire, tjener supermarkederne på, at maden smides ud.

- Det er logik for burhøns, at jo mere, du køber som forbruger, jo mere tjener de i sidste ende. Danske butikker har ingen moralsk forpligtelse. De ser sig ikke forpligtet til at lave en optimal størrelse af mad, forklarer Marcus Schmidt, ekspert i detailhandel ved Copenhagen Business School.

nationen! vil gerne have din holdning serveret på et sølvfad: mangler der mindre pakker i detailbutikkerne, så singlerne kan købe mad i passende mængder? Eller er det singlerne selv, der skal blive bedre til at bruge madvarerne i stedet for at smide den ud?

Kom med din kommentar herunder og deltag i afstemningen til højre!

Annonce


Annonce